- Jeg har det ikke særligt godt. Jeg tror, at jeg tager hjem.

Hverken Christian Dybdal eller kollegerne vidste, at ordene ville blive hans sidste på arbejdspladsen. En arbejdsplads, han var blevet på alt for længe.

For den dag i 2017 blev dagen, hvor han gik helt ned med flaget. Angst og en svær depression havde hobet sig op i hans krop, og det næste år brugte han i sengen derhjemme. Alene med sine tanker.

Han ved, hvordan det føles, når livet gør ondt. Hvad der følger med af ensomhed. Men han kender også vejen tilbage.

Hvilket netop er grunden til, at han vil hjælpe flere mænd som ham selv med at finde et fællesskab. Herreklubben mod Ensomhed hedder initiativet, som får sit udgangspunkt fra Café Parasollen i Viby.

- Det er lidt en svær størrelse, ensomheden. Det er meget tabubelagt, fortæller Christian Dybdal.

- Men alle kan føle sig ensomme. Det er bare svært at tage ensomheden på sig. Du kan være ensom, hvis du sidder alene derhjemme, og telefonen sjældent ringer. Men det kan du også, hvis du har en lykkelig familie, men mangler en god omgangskreds.

Ifølge Forum for Mænds Sundhed mangler hver femte mand en person i sit liv at snakke fortroligt med.

Herreklubben mod Ensomhed vil netop være et sted, hvor fortroligheden er i højsædet.

- Vi skal selvfølgelig også lave nogle af de ting, som får smilet frem. Tage i biografen, bowle, cykle ture, siger Christian Dybdal, der har fået rollen som projektkoordinator.

- Men det er mindst lige så vigtigt for mig, at vi får skabt et rum, hvor vi kan snakke om de ting, der gør ondt.

Da han selv skulle bekæmpe sin svære depression, tog han på Struer Højskoles livsstilskursus.

- Jeg kunne ikke selv blive ved med at bære på de ting, som gjorde ondt. Så jeg tog afsted med en beslutning om at ændre mit mindset og snakke om de ting, der gjorde ondt, husker han.

- Og det hjalp. Når vi sad rundt om bålet i én stor rundkreds, så gav det et moment til at lade sig drage af flammerne og overskud til at reflektere. Så kunne man sige sine tanker højt, hvis man havde brug for det.

Samme værktøjer vil Christian Dybdal gøre brug af. For ham handler det om at få herreklubbens fællesskab ud i naturen.

Som Viby-dreng kender han Marselisborg Skovene som sin egen bukselomme, og derfor vil han hellere end gerne tage herreklubbens deltagere med på gå- og cykelture.

- Jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den, citerer han fra Søren Kierkegaard.

- Jeg brugte selv citatet til at begynde med at gå meget mere i skoven. Hvis en kvist lige knækkede, stoppede jeg op og kiggede, hvad der havde fået den til dét, mens de trælse tanker forsvandt for en kort stund. Med tiden forsvandt de mere og mere.

Du skriver selv i opslaget om Herreklubben mod Ensomhed, at du ikke er psykolog eller coach. Hvorfor er du den rette til opgaven?

- Fordi jeg ved, hvordan det er at være helt nede i kulkælderen. Jeg bruger gerne min egen historie til at skabe en tryg samtale. Det kræver, at man giver det tid, før en person åbner sig op, og jeg vil gerne give tiden til det, svarer Christian Dybdal.

I 2014 gennemgik han en anden mindre livskrise, hvor han også oprettede et socialt tiltag. Et mountainbikehold, som hed Tab og Vind.

- Det var for mænd med maver, og vi kaldte det også for "Tykmandsholdet". Efter tre måneder havde vi 40 deltagere, så jeg ved, hvordan man bygger sådan en gruppe op. Selv om jeg ikke er med på holdet mere.

- Samtidig har jeg fokus på, at alle skal have en stemme. Ingen skal glemmes, uanset hvor mange der ender med at melde sig til herreklubben.

Herreklubben mod Ensomhed har ingen binding, så man kan bare møde op.

10 mænd har allerede meldt sin interesse, hvor første gang bliver med kage og kaffe hos Café Parasollen. Det koster ikke noget at være med ud over den egenbetaling, der er til aktiviteter.

- Selvfølgelig skal aktiviteterne udtænkes efter, hvilke personer vi bliver. Det nytter ikke, at vi kravler i træer, hvis der er en deltager i kørestol, eller at vi tager til dyre arrangementer, hvis ikke alle vil betale for det. Men det tager vi, når vi efter et par gange har overblikket, siger Christian Dybdal.

- Bliver vi to, er det fint. Bliver vi 20, er det også helt fint.

Hvornår vil du så mene, at herreklubben vil være en succes?

- Når klubben har skabt kammeratskaber på tværs, hvor jeg og klubben ikke længere er mellemled, mener han.

- Jeg vil selvfølgelig gerne have, at de fortsætter hos os og er med til at hjælpe andre ensomme mænd til ikke at føle sig ensomme mere, men at skabe kammeratskaber, der kan vare ved, er mit klare håb.

Første mødegang er fredag 21. april kl. 11, og det varer en times tid eller to.

Ved fremtidige mødegange forestiller Christian Dybdal, at det varer en tre timers tid. Her er det endnu ikke lagt fast, om det skal være fast om fredagen, eller om det skal være en anden dag på ugen.

Byer udvikler sig hele tiden. År for år. Både i positive og negative retninger.

Nu har du så mulighed for, hvis du bor i Stavtrup, at påvirke byen i den retning, du synes bedst.

I 2023 vil Stavtrup Fællesråd udforme en række visioner, der skal danne rammerne for en helhedsplan for byen.

Første skridt er arrangementet Stavtrup Mødes onsdag 26. april kl. 20, hvor fællesrådet håber på at få en masse input til det videre arbejde.

- Det er vigtigt at sige, at vi i fællesrådet ikke mener, at vi ene og alene kan bestemme, hvilke visioner og retninger der skal sættes for byen, siger fællesrådsformand Mikkel Stærk Dickenson.

- Det skal vi i byen beslutte i fællesskab. Intet er bestemt på forhånd, så derfor har vi brug for folks hjælp.

Han og fællesrådsbestyrelsen har lavet et oplæg til Stavtrup Mødes med fem hovedtemaer:

Byudvikling, institutioner/foreningsliv, trafik/støj, natur/bæredygtighed og frivillighed/civilsamfund.

- Vi håber, at det kan skabe en god debat, og at vi sammen når til enighed om, hvad vi skal gøre på nogle af punkterne. Der vil sikkert også være nogle ting, som vi ikke bliver enige om, fortæller formanden.

- Det skal også siges, at folk sagtens kan komme med nogle temaer, som vi slet ikke har tænkt på.

Lige nu hedder arbejdstitlen "Vision Stavtrup 2033".

Hvorfor er det vigtigt at lave de her visioner og udvikle en helhedsplan?

- Der er flere strenge i det. For det første sætter det retningen for, hvad vi i Stavtrup Fællesråd skal arbejde mod. For det andet vil det være godt at få med i den næste planstrategi for Aarhus Kommune, forklarer Mikkel Stærk Dickenson.

- En helhedsplan gør, at det bliver nemmere at få projekter politisk behandlet. Vi giver med andre ord vores mening til kende, og vi tror på, at det giver en slagkraft over for Aarhus Kommune, så vi bliver hørt.

Lige nu har Mikkel Stærk Dickenson intet bud på, hvornår selve helhedsplanen ligger klar i fremtiden. Processen kan startes op sideløbende med, at fællesrådet får styr på visionerne.

- Nu skal vi også have Stavtrup Mødes den 31. maj og 21. juni, hvor vi stiller ekstra skarpt på henholdsvis udstykninger og trafik/støj, som også skal indgå i arbejdet, slår formanden fast.

- Uden at love noget håber vi, at de endelige visioner forhåbentlig klar i slutningen af 2023.

Uanset hvad kan helhedsplanen tidligst komme med i kommunens planstrategi i 2027, da den nyeste bliver vedtaget i år.

Hvis du selv overvejer at deltage ved Stavtrup Mødes her i april og give dit besyv til processen, kan du læse hele Stavtrup Fællesråds oplæg til debat her.

Herunder får du et resumé af de fem temaer:

ㅤㅤㅤㅤㅤ