BRT står for "Bus Rapid Transit" og dækker over lynbusser, der har deres egne baner og skal gøre det nemmere - og hurtigere - for århusianerne at tage offentlig transport.

I dag sker det nemlig, at bybusserne netop ikke kommer særligt hurtig frem grundet bilkøer på ringvejene.

BRT-planerne har i længere tid været på dagsordenen, og den planlagte rute skal gå fra Vejlby-Risskov, forbi Aarhus Universitetshospital, ned til den ydre ringvej, helt ned til Viby Torv og videre af Ringvej Syd.

Hvis projektet bliver til noget, vil der uanset hvad gå mange år, før de starter graveriet. Og mange flere år, før du kan hoppe ombord på de lynhurtige busser.

Nu skal det videre projekt så for Aarhus Byråd inden længe, men får de den rette financiering fra staten, og går alt ellers efter planen, kan man køre i busserne i 2030.

Men... nu til de mere Viby-relaterede detaljer:

Når BRT-busserne ankommer til Viby Torv, skal de på en eller anden måde videre til Ringvej Syd uden at skulle for meget hen ad Skanderborgvej, der ikke er dimensioneret til busbaner.

Her arbejder Aarhus Kommune med to løsning:

1. Enten skal hurtigbusserne kort tid ind på Skanderborgvej for at dreje ind via Holme Ringvej.
2. Eller også skal bussen lige over i krydset ved Viby Torv ad Kirkevej og ind ad Fredensvej for så at komme til Holme Ringvej.

I begge tilfælde vil Holme Ringvej blive lukket for gennemkørsel med en bussluse under Enghavevej-viadukten.

- Ved at lukke Holme Ringvej for gennemkørende trafik vurderes det, at trafikken vil køre enten via Skanderborgvej (O2) eller Christian X’s Vej, skriver Teknik og Miljø i deres oplæg til byrådet.

I scenarie to skal der også være en bussluse på Fredensvej, hvor der lige nu allerede er lukket for gennemkørsel.

Teknik og Miljø anbefaler den røde rute, altså via Holme Ringvej, så BRT-busserne får mindre sving end via Fredensvej, og samtidig vil det aflaste trafikken ved Viby Torv en anelse.

Fredensvej er endda også en skole- og villavej, hvilket kommunen også vægter at holde bustrafik væk fra.

Til gengæld giver den anbefalede løsning en mindre omvejskørsel for dem, der normalt bruger Holme Ringvej som færdselsåre, og for de beboere, som ikke længere kan tilgå deres hjem i nærheden af Holme Ringvej sydfra.

Teknik og Miljø anbefaler samtidig, at der skal være cykelsti på hele Holme Ringvej indtil busslusen, hvilket der ikke er nu.

Når de lynhurtige busser så kommer via Holme Ringvej, skal de ledes videre mod Ringvej Syd. Her har Teknik og Miljø også kigget på to forskellige rutemuligheder.

1. Enten skal de køre via Sønderhøj.
2. Eller også skal de køre via Søndervangs Allé.
   

I første scenarie har det de fordele, at stoppesteder kan lægges langs erhvervs- og uddannelsessteder samt Viby Station, hvor man kan stige på letbane og regionaltog. Det går også forbi Mega Syd, og Sønderhøj er i forvejen lukket for gennemgående trafik.

Ulemperne ved første scenarie er, at det er betegnet som en privat fællesvej, og der skal derfor laves aftaler med grundejere eller opgraderes til offentlig vej, ligesom der er mere trafik på Sønderhøj end Søndervangs Allé.

Ved andet scenarie er fordelen, at trafikbelastningen på Søndervangs Allé i dag er lav. Trafikafviklingen ud til Ringvej Syd fungerer godt, og ombygningsbehovet er mindre end ved den anden rute. BRT-busserne vil også få færre og mindre sving.

Ulemperne er så, at stoppestederne vil være længere fra Viby Station og andre oplagte steder. Der er heller ikke cykelstier på Søndervangs Allé - selv om mere cykelsti er på vej.

Teknik og Miljø anbefaler første scenarie. Hovedargumentet er netop, at BRT-busserne så kan kobles til Viby Station.

- Herudover er der mange undervisningsinstitutioner og arbejdspladser i Sønderhøj og butiksområdet ved Sønderhøj/Ringvej Syd (Mega Syd) vil blive betjent, skriver Teknik og Miljøs sagsbehandler på projektet, Helle Hansen.

I helhedsplanen for Viby er der skrevet ind, at der ved Viby Torv kan lægges en underjordisk busstation, hvilket netop var med henblik på BRT-busserne.

Men når der skal lægges en endestation til selve hovedruten (den førnævnte røde BRT-rute), arbejder Teknik og Miljø med tre scenarier - hvoraf ingen er med Viby Torv in mente:

1. Endestation ved Viby Station: Fordi det så kunne være et endnu større mobilitetsknudepunkt.
2. Endestation ved Rosenhøj og Viby Gymnasium: Fordi gymnasiet og Rosenhøj så kunne få et stoppested tæt på. Dog skal BRT-busserne så afvige lidt fra ruten.
3. Endestation ved Axel Gruhns Vej: Fordi det giver en mere naturlig vej tilbage til Ringvej Syd og videre mod Skåde.

Teknik og Miljø anbefaler Axel Gruhns Vej, så endestationen kommer slet ikke til at ligge i 8260, men i Højbjerg.

Argumentet er, at det netop bliver mere naturligt, og at det ikke ligger mere end fem-seks minutter fra Viby Station alligevel.

Vi kommer lidt uden for 8260 nu her, men det er formentlig stadig relevant for Viby-borgere.

I forbindelse med BRT-rutelægningen skal der anlægges nye stoppesteder langs Viby Ringvej. Søren Frichs Vej beholder sit, som man kan se på kortet, men den nederste gule prik er stadig til diskussion:

1. Enten kan det nye stoppested placeres lige nord for Aarhus Å (som på kortet).
2. Eller også kan det placeres nord for Åhavevej tæt ved Eskelunden, mens også tæt ved rampe-anlægget til Åhavevej.

Eskelunden mangler offentlige transportmuligheder, hvilket man har set i forbindelse med Northside og andre musikarrangementer på kommunens nye festivalplads.

Teknik og Miljø anbefaler, at stoppestedet skal være nord for Aarhus Å, fordi man så ikke skal gribe ind i rampekrydset ved Åhavevej.

- Stoppestedet vil være tæt på Brabrandstien, hvor det er muligt at krydse Viby Ringvej, skriver Helle Hansen til vurderingen.

På den måde kommer stoppestedet tættere på Eskelunden, end nogen stoppesteder er lige nu, men ikke helt tæt på.

Til slut kan det nævnes, at du kan læse mere om hele BRT-projektet via linket her, inden det kommer på dagsordenen hos Aarhus Byråd.

Der er for eksempel også flere løsninger til, hvordan ruten skal ende i Skåde, og hvordan den skal ende ude i det nordlige Aarhus.

Måske har det interesse.

Pris: 6.800.000 kroner

Vi bevæger os allerførst til det "billigste" hus på listen her - og måske har du set det før.

Det blev ifølge Boligsiden solgt oktober sidste år til 6,8 millioner kroner, hvorfor det figurerede på Viby-StavtrupLIVs liste over dyreste villaer i 2022. Men nu er det så udbudt til samme pris igen.

Derfor har murstensvillaens informationer heller ikke ændret sig meget. Bygget i 1957 med 135 boligkvadratmeter, og det giver en pris per kvadratmeter på 50.370 kroner.

Fire værelser indeholder det i alt, og grunden har 671 kvadratmeter under sig i alt. Den offentlige vurdering

Huset har været til salg i over 100 liggetidsdage, altså lidt over tre måneder.

Pris: 6.998.000 kroner

På 11. pladsen er huset en anelse ældre med 1925 som byggeår. I alt gemmer det på 175 kvadratmeter, altså en kvadratmeterpris på 39.989 kroner.

Af husets areal er 72 af kvadratmeterne kælder. Der findes fem værelser i huset, og dens grund ligger i alt på 985 kvadratmeter.

Villaen har været til salg i over 120 dage. Den er dog taget af markedet et par gange, siden den i juli 2022 blev udbudt til 7,7 millioner kroner.

Eneste salg af boligen fandt sted i 2018, hvor den blev solgt for 3,5 millioner kroner. I 2019 blev det ombygget og renoveret ifølge Boligsiden.

Pris: 6.998.000 kroner

Til samme pris som forrige finder vi Vilhelm Becks Vej 60. Og prisen er ikke det eneste punkt, hvor det minder om Brorsonsvej 12.

Villaen blev eksempelvis bygget i 1924 og indeholder 179 kvadratmeter i alt. Begge tæt på ovenstående, og sidstnævnte giver en nærliggende kvadratmeterpris på 39.095 kroner.

Til gengæld har den en enorm grund på 1.703 kvadratmeter, hvilket måske kan forklare de markant højere ejerudfgifter - næsten 3.500 kr. mere månedligt. Huset har også seks værelser i alt.

Liggetiden for huset bevægede sig i denne uge op på over 200 dage ifølge Boliga.

Først var boligen udbudt til 7,5 millioner kroner, men har i år fået to prisfald til nuværende pris. Boligen blev købt i september 2021 for 7,1 millioner kroner, og før dét var eneste salg i 1995 for 1,5 millioner kroner.

Pris: 8.400.000 kroner

Den første villa til mere end otte millioner blev opført i 1936 og gemmer på seks værelser.

Størrelsen af boligen lyder på 167 kvadratmeter, hvoraf 82 af dem er kælderkvadratmeter. I alt har villaen en kvadratmeterpris på 50.299 kroner.

Til boligen følger 985 kvadratmeter grund, men på trods af dette har det ligget i næsten 100 dage til salg.

Sidst, boligen blev solgt, var i 2021 i en familiehandel, hvor prisen lød på 4,2 millioner kroner. Før dét var udbudsprisen ad flere omgange 8,9 millioner kroner.

Villaen blev sidst solgt i fri handel - altså ikke familiekøb - i 2015 for 6 millioner kroner, mens den før det i november 1994 blev solgt for lige over 1,3 millioner kroner.

Pris: 8.500.000 kroner

Fra 1926 og 191 kvadratmeter lyder beskrivelsen af denne murstensvilla på Balagervej, så altså en pris per kvadratmeter på 44.503 kroner.

En mulig køber kan komme til at boltre sig på 1.167 kvadratmeter, på fem værelser og i en kælder på 67 kvadratmeter.

Tidligere har villaen været solgt en del gange ved frit salg. I 1992 for lidt over én million, i 1993 for i underkanten af 800.000 kroner, i 1998 for 1,7 millioner kroner og i 2013 for 5,4 millioner kroner.

Den har kun haft lidt over 30 liggedage, men den blev så også taget af markedet i februar for så at blive sat på markedet igen i marts.

Før dette havde den været udbudt siden juni 2022 til en startpris på 9,75 millioner kroner.

Pris: 8.900.000 kroner

Så kom vi til den: den eneste bolig sydvest for Ringvej Syd, som befinder sig på listen. Måske af god grund.

Den gamle gårdbygning blev bygget i 1850 og rummer syv værelser på sine 190 kvadratmeter.

Kvadratmeterprisen på så gammelt en bolig lyder måske meget med sine 46.842 kr., men der følger så også en grund med på svimlende 12.949 kvadratmeter lige mellem to jernbanespor.

Boligen er ifølge Boligsiden aldrig blevet solgt før, men har været sat til salg i 2013, i 2014 og nu igen fra 31. marts, så vi taler kun en lille måned i liggedage.

Den forrige udbudspris i 2014 lød på 6,6 millioner kroner.

Pris: 9.000.000 kroner

Så runder vi også de 9 millioner kroner, og det sker så med endnu en murstensvilla. Denne på 158 kvadratmeter og derfor koster hver af dem 56.962 kroner.

Kælderen er på 89 kvadratmeter, fem værelser kan der findes i huset, og grunden er på i alt 591 kvadratmeter. Bygningen er desuden fra år 1912.

Over 120 dage har har boligen ligget til salg, men er så også faldt i pris fra december, hvor den kostede 9,5 millioner kroner.

I det hele taget har villaen en længere historik med at være af og på markedet fra 2017 og frem til i år med mange prisfald til følge. Den blev solgt i november 2017 for fire millioner kroner og i oktober 2020 for 5,75 millioner kroner.

Pris: 10.500.000 kroner

Syv værelser gemmer der sig i det første tocifrede millionhus på salgslisten i øjeblikket.

Boligen har så også en størrelse på 212 kvadratmeter, hvilket giver en kvadratmeterpris på 49.528 kroner.

Den er fra 1910, og kælderen i villaen fylder 91 af kvadratmeterne, mens 767 kvadratmeter er størrelsen på grunden.

Salgshistorikken for H.C. Ørsteds Vej 21 er ikke så markant som mange af de andre huse på listen, da den kun er blevet solgt én gang: i 2019 til otte millioner kroner.

Lige nu har den en liggetid omtrent Viby-gennemsnittet med sine 90 liggedage, siden villaen blev sat til salg.

Pris: 11.000.000 kroner

Vi skal tilbage til byggeåret 1912 for at finde tilblivelsen af denne liebhavervilla og dets 178 kvadratmeter.

Hver kvadratmeter koster således 61.798 kroner, og de er fordelt på seks værelser og 57 kvadratmeter kælder.

Grundarealet, som følger med, lyder på 591 kvadratmeter, og det hele har været til salg i over 130 dage.

I 2015 blev villaen solgt for 2,8 millioner kroner ved almindeligt frit salg.

Pris: 11.500.000 kroner

Præcis 200 kvadratmeter lyder andenpladsens areal på, og derfor lander kvadratmeterprisen på 57.500 kroner.

Syv værelser, en grund på 1.266 kvadratmeter, en kælder på 52 kvadratmeter, byggeår i 1936.

Alt dette har ligget til salg i nu over 70 dage, siden villaen blev sat til salg 10. februar.

I 2016 blev det udbudt af nuværende ejere til 7,15 millioner kroner, men eneste salg af huset var i 2016 til 6,8 millioner kroner.

Pris: 12.500.000 kroner

Så kom vi til førstepladsen på listen. Det dyreste hus, som lige nu er til salg i postnummeret 8260.

Bliver Lindevej 2 solgt til 12,5 millioner kroner, vil det være i en klar top10 af hussalgspriser i Viby.

Huset har gennemgået en nylig modernisering, og det blev bygget i sin tid i 1952.

Det har 233 kvadratmeter i sig og altså en pris per kvadratmeter på 53.648 kroner, hvorved man finder otte værelser, et kælderareal på hele 110 kvadratmeter og en tilhørende grund på 902 kvadratmeter.

Villaen blev sat til salg 17. marts, så har kun ligget lidt over en måned på markedet. Eneste gang, hvor den blev solgt, var i 2017 til 5,8 millioner kroner.

Har du elbil, eller overvejer du at anskaffe én, er der gode nyheder til dig. 138 nye ladepladser kommer til Aarhus Kommune, skriver Teknik og Miljø i en pressemeddelelse, og fem af dem lander i sydbyen.

Viby får ingen i denne omgang, men langt er der ikke til:

• Rundhøj Allé, som får otte ladepladser
• Egebæksvej, som også får otte ladepladser
• Olaf Rudes Vej, som endda får fire hurtigladepladser
• Rosenvangs Allé nær Oddervej, som får seks ladepladser
• Tranbjerg Stationsvej, som får to ladepladser ekstra

De nye ladestandere bliver placeret på offentlige arealer og bliver tilgængelige for alle. En hurtigladeplads lader tre gange hurtigere op end en almindelig ladeplads.

I forvejen findes der ifølge Aarhus Kommunes hjemmeside følgende offentlige ladepladser i Viby:

• Ved Viby Bibliotek
• På Viby Torv
• Ved Viby Stadion
• Ved Fredenskirken
• Ved Sønderhøj (Mega Syd)

I Aarhus Kommune er en plads med en ladestander en ladeplads - ikke en parkeringsplads. Derfor opfordrer man alle elbilister til at flytte deres bil fra ladepladsen, så snart bilen er opladt, så flere kan få gavn af lademulighederne.

Hvis en ladeplads har fået opsat en ladestander, men intet skilt med elbilsymbol, kan alle køretøjer parkere.

Hvis en ladeplads har fået opsat en ladestander og skiltet med elbilsymbol, kan kun elbiler og hybridbiler parkere.

Hvis en ladeplads har fået opsat en ladestander og skiltet med elbilsymbol og tidsbegrænsning, kan kun elbiler og hybridbiler parkere, og parkeringsskiven skal samtidig indstilles.

Stavtrup Byfest fik comeback i 2022, og allerede i år har den lokale festivitas vokseværk.

Det fortæller Thomas Uth, som nævner de nye tiltag i flæng.

Fællesspisning i et stort telt med helstegt pattegris. Livebands hele dagen frem til kl. 24. Hoppeborg og high-jumpers til de små spilopper. Et større loppemarked.

- Byfesten bliver væsentligt større i år. Programmet er ikke helt på plads endnu, men vi arbejder fortsat på at skaffe flere aktiviteter, nævner arrangøren gerne.

Vild med Dans-danser Mads Vad kommer også forbi og lave danselektion for børn og voksne i Stavtruphallen.

Det meste foregår på Højvangskolens parkeringsplads, men ved Klokkedammen kommer der også til at være bål og lege. Blandt andet et spil pind med KFUM-spejderne i byen.

Du kan se hele oversigten i Stavtrup Byfests facebookvideo her.

Arrangementet finder sted lørdag 17. juni.

I år uddeler Finans for første gang priser ved mediets Impact Awards, som hylder virksomheder for miljø-, samfunds- og ledelsesmæssige tiltag.

Her uddeler man tre awards: Climate Award, Social Award og Tech Award, hvor førerfeltet nu er indsnævret til fem kandidater per pris.

I socialkategorien er Rema 1000 som supermarkedkæde nomineret for arbejdet med at inkludere personer på kanten af jobmarkedet i vagtplanen. Derfor har Finans været ude ved den lokale Rema 1000 i Stavtrup.

- Det er oplagt gøre en indsats, som også giver mig og butikken noget. Men det er afgørende ikke bare at sige ja til at lave et forløb og tænke, at det er billig arbejdskraft. Det kræver også noget af alle at have kolleger med visse udfordringer, siger Lise Leander, indehaver af Rema 1000-butikken i Stavtrup, til Finans.

- Men jeg er glad for, at vi har ressourcerne til det og stor gavn af den indsats, som alle yder på hver deres måde. Om det så er at fylde varer op i bestemte dele af butikken, lager eller andet, fortæller Lise Leander.