Brandvæsnet måtte finde de helt store vandkanoner frem, da en tidligere daginstitution på Søndervangs Allé brændte ned til grunden søndag eftermiddag.

40 mand og otte store brandbiler bidrog til at inddæmme og nedkæmpe den meget voldsomme brand, hvis røgsøjle kunne ses vidt omkring i det østjyske opland.

Den tidligere vuggestue, der ligger lige ved boligblokkene i Kjærslund og Rosenhøj, har stået tom i lang tid. For år tilbage flyttede kommunen nemlig vuggestuen over på den nærliggende Søndervangsskole, og derfor er der heldigvis kun sket materiel skade på bygningen.

Men her stopper heldet også.

For efter flere år med tomme lokaler solgte kommunen for nyligt bygningen til ejendomsselskabet Nordstern, som overtog vuggestue-grunden i fredags.

To dage inden den brændte ned til grunden.

- Timingen er elendig! Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal sige, siger Henrik Hoffmann, udviklingsdirektør i Nordstern, til Stiften.

De sidste ugers tørre vejrforhold gav branden ekstra gode forudsætninger, og efterhånden som slukningsarbejdet skred frem stod det klart, at den tidligere vuggestue var dødsdømt.

Selvom brandvæsnet fik flammerne under kontrol i løbet af aftenen stod bygningen ikke til at redde. Det betyder, at ejendomsselskabet Nordstern nu står med en nedbrændt grund uden bygning.

Ifølge Henrik Hoffmann har det hele tiden været Nordsterns plan at rive den gamle vuggestue ned.

Derfor kunne det lyde som held i uheld, at den gamle institution nu er brændt ned, så Nordstern slipper for nedrivningsarbejdet, men det er på ingen måde tilfældet, understreger Henrik Hoffman.

- Ejendommen er hverken forsikret eller noget som helst, så vi har ingen interesse i at lade det brænde. Tværtimod. For nu er der jo brandslukningsefterladenskaber på grunden. Så det er kun bøvl for os, og jeg synes, det er mega træls, siger udviklingsdirektøren til Stiften.

Nordstern arbejder allerede på et større projekt i området omkring den nedbrændte vuggestue.

Bor du mellem Søndervangs Allé, Ringvej Syd og Matildelundsvej, har du nok allerede opdaget, at der bliver bygget og bygget på det gamle centerområde og ved den gamle tankstation.

Det er punkthuset - et seksetagers højhus - og det tilhørende Netto-supermarked, som skyder op. På et areal, der i alt skal have 140 boliger, erhvervslokaler og også en ny OK-tankstation med vaskehal, hvor den gamle stod.

Et par hundrede meter oppe ad vejen, overfor Søndervangsskolen, ligger den nedbrændte vuggestue.

Det er Nordsterns plan, at der skal bygges seks nye rækkehuse på den tidligere vuggestue-grund, men på grund af branden kan rækkehus-projektet ende med at blive forsinket, vurderer Nordsterns udviklingsdirektør Henrik Hoffmann.

- Det er knald uheldigt. Og vi ved jo ikke, hvad der er sket derude, siger han.

Nordstern er stadig ved at danne sig et overblik over sagen og afventer en byggeteknisk vurdering af den nedbrændte grund, før det står klart, hvorvidt rækkehus-projektet skal udskydes.

Årsagen til branden er stadig ukendt. Østjyllands Brandvæsen skal nu efterforske stedet.

- Der er flere smadrede ruder, der er begået hærværk på skolens tag, og der har flere gange været forsøg på at brænde nogle af vores udefaciliteter af, blandt andet vores bålhytter.

Ophavsmanden til den ærgerlige besked er Højvangskolens leder Ivan Børsting, som tilbage i 2021 fortalte  Viby-StavtrupLIV om Stavtrup-skolens stigende udfordringer med hærværk.

Nu viser en opgørelse, at Højvangskolen er den af postnummerets fem skoler, der i perioden 2020 til 2022 har været hårdest ramt på pengepungen af netop hærværk, tyveri og skader.

Helt nøjagtigt beløber skolens udgifter sig til 656.609 kroner i perioden. Det viser en aktindsigt, som Viby-StavtrupLIV har fået fra Aarhus Kommune.

Kigger man på samtlige skoler i postnummeret 8260 løber udgifterne til hærværk, tyveri og skader op i 1.585.355 kroner. Det er ikke muligt at isolere udgifterne til hærværk i det samlede beløb, og derfor opgøres det sammen med udgifter til skader og tyveri, oplyser Aarhus Kommune.

Beløbet bliver dækket af en intern forsikringsordning i Aarhus Kommune, som kæmper på flere fronter, for at mindske hærværk på kommunens skoler og daginstitutioner. Det fortæller Birgitte Amstrup Jensen, som er projektleder i Børn og Unges planlægningsafdeling.

- Vi gør det, at vi sørger for, at der er kig ind ved bygningerne. Det betyder, at folk, som går forbi, kan se, hvis der sker noget, og det er de færreste, som er interesseret i at blive opdaget, mens de er i gang med at lave hærværk. Det kan eksempelvis være ved at stamme nogle træer op, som gør, at det er nemmere at se, hvad der foregår, siger hun og konstaterer:

- Hvis nogle går forbi, så reagerer de jo på, at der er nogen, som laver hærværk.

Det er dog ikke det eneste våben, Aarhus Kommune har mod hærværk.

- Hvis det er rigtig slemt, sætter vi videoovervågning op. Det er et greb, vi bruger de mest udsatte steder, siger projektlederen.

Videoovervågning har de også brugt til at bekæmpe hærværk på Højvangskolen i Stavtrup.

Men selvom kameraerne hjælper, så er det svært at komme problemerne til livs, fortalte skolens leder Ivan Børsting i 2021.

- Det er meget svært for os at dæmme op for, fordi det foregår uden for skolens åbningstid. Vi kan rette henvendelse til nærpolitiet, de sociale myndigheder, kommunens gadeplansgruppe eller SSP og desuden samarbejde med de instanser, der er i Stavtrup. Men vi kan ikke som skole lave en vagtrundering eller bede vores lærere og pædagoger om at gribe ind, når de ikke er på arbejde, fortalte han dengang.

Aarhus Kommune er i øjeblikket ved at udrulle en ny type videoovervågning, et såkaldt automatisk brandalarmsanlæg, som skal øge muligheden for at forhindre hærværk.

Anlægget opdager, hvis nogen er ved at futte noget af, og de sender helt automatisk besked til brandvæsenet. I forbindelse med disse brandanlæg, anlægger man nogle steder avanceret video-overvågning.

Systemet kan indstilles efter flere forskellige kriterier, der kan bruges aktivt i hærværksbekæmpelsen. Eksempelvis kan man programmere kameraet, så det giver besked, hvis der er nogle, som opholder sig i et bestemt område i en bestemt mængde tid.

Det kan eksempelvis være, hvis nogle personer opholder sig på en skoles arealer om natten, eller hvis de bevæger sig bestemte steder hen. I så fald får brandvæsnet en besked, som de kan give videre til politiet.

Brugen af videoovervågning har været debatteret vidt og bredt i mange år.

Nogle mener, at mere videoovervågning er vejen til større tryghed, mens andre mener, det krænker retten til privatliv.

Nogle borgere kan måske føle sig overvåget af, at der bliver opstillet kameraer, men det skal man ikke være, mener Kurt Henrik Sørensen, der er ingeniør og programleder for risikostyring ved Aarhus Kommune.

- Man optager kun de ting, hvor det overskrider de her kriterier. Hvis man færdes inde i Aarhus midtby, er der også mange steder, der har overvågning. Man skal se det som en sikkerhedsvagt, der sidder med en masse skærme foran sig, og når der sker noget på den ene, kigger han der, men han kigger ikke på alle sammen samtidig, forklarer han.

Næst efter Højvangskolen er Rosenvangskolen den, der har anmeldt hærværk, skader og tyveri for flest penge. I perioden 2020 til 2022 løber beløbet op i 558.190 kroner.

På Viby Skole og Vestergårdsskole beløber skaderne sig til lidt over 100.000 kroner, mens Søndervangskolen kun har haft skader, hærværk og tyveri for omkring 80.000 kroner i de tre år.