Han har udstykket nogle gange i Viby efterhånden.

Først i 2006 med 23 parcelhusgrunde, så i 2014 med 14 grunde, og senest i 2015 med 27 grunde.

Nu planlægger landmand Jens Jørgen Dyrbjerg så endnu et nyt boligområde i det vestlige Viby, som skal skyde frem lige syd for Stavtrup og motorvejen i forlængelse af Onsholtgårdsvej.

- Jeg kan godt lide at udstykke stille og roligt og ikke for meget ad gangen, fortæller han.

- Jeg har ikke interesse i at bygge noget, som der er nok af i forvejen, og som derfor er svært at sælge. Det skal ikke være en masse små lejligheder, men noget, der er godt for Viby og for området.

Men hvad gør så godt for området? Indtil videre befinder planerne sig på et tidligt skitsestadie, og det mest konkrete, man kan finde, er et høringssvar til Aarhus Kommunes kommende planstrategi.

I virkeligheden kan det nye område - som bliver opdelt i to mindre områder med en potentiel tredje etape - indeholde alle typer af boliger.

- Jeg lægger op til, at der både kan være åbne/lave grunde (altså parcelhusgrunde, ligesom naboområderne, red.) og tæt/lave såsom rækkehuse, forklarer Jens Jørgen Dyrbjerg, som alt sammen højest er på to etager.

- Men jeg drømmer også om at lave noget helt nyt til seniorer her i Viby. Måske Aarhus' første Bovieran, som jo så godt nok lyder på tre etager.

Bovieran er en speciel boligtype, som især ses i Sverige, men også er kommet til Danmark. Eksempelvis den første fra Frederikssund. De består af en firkantet karré med en opvarmet vinterhave i midten af bygningen.

Seniorboliger bliver jævnligt nævnt som ønsker, når fællesrådene fra Viby og Stavtrup taler om fremtiden. Der mangler mindre boliger, når ældre borgere i forstadsbyerne vil flytte i noget mindre, men ikke vil give afkald på det område, de altid har boet i, samt grønne omgivelser.

Det præcise antal af boliger og boligtyper kan bygherren dog ikke komme ind på.

- Det afhænger af, hvad der skal bygges af boligtype, og hvor meget plads vi skal have lagt ind til fællesarealer og grønne områder, siger han.

Og netop grønne naturområder skal være centrale i udstykningen af grunde.

Gennem området går Bøgeskov Bæk, der i dag er rørlagt under markjorden, men Jens Jørgen Dyrbjerg vil igen slippe den fri, som den er i de tre andre boligområder, som han har lavet.

Området er lidt kuperet, så det giver mulighed for at udstykke grunde på forskellige niveauer.

- Nogle af boligerne vil unægtelig få en god udsigt til bækken. Det er et fantastisk område, siger han.

Men apropos bækken, hvad betyder et nyt område så for grundvandet? Nu ligger Aarhus Vands nye hovedkvarter jo også lige i baghaven?

- Der er tidligere lavet måleboringer på området, som viser, at der er et lerlag på minimum 90 meter, inden du kommer ned til den sandede jord, forklarer Jens Jørgen Dyrbjerg og fortsætter:

- Lerjord sørger for, at forurening og andet ikke så let siver ned til grundvandet, hvor det modsat nemmere render gennem sandjord.

Jens Jørgen Dyrbjerg har også anlagt en stor regnvandssø tæt ved boligerne, som tager regnvandsfaldet fra hele området syd for motorvejen.

- Den er forberedt til at tage overfladevand fra det nye boligområde også, siger han.

Apropos motorvejen, som ligger ganske nær, skal kommende boligejere ikke frygte støj. Området har allerede sin egen støjvold.

Den anlagde landmanden også selv i 00'erne, da det første boligområde skulle skyde op og skærmes fra motorvejsstøj. Jorden hentede han fra nye boligområder i omegnen.

- Støjvolden er 12 meter over motorvejens niveau, 40 meter bred i bunden og 800 meter lang, så det var allerede planen dengang, at der skulle udvides med flere boligområder på sigt. Der er også lavet støjberegninger, som ser fine ud, og boligerne kommer til at ligge mindst 200 meter fra motorvejen, siger han.

Så støjvolden skal slet ikke udvides?

- Jo, der skal tilføjes en ekstra meter i højden på den vestlige ende, så den bliver 13 meter høj. Men så heller ikke mere end det, slår Jens Jørgen Dyrbjerg fast.

Når vi nu er ved nærliggende trafik, er det værd at nævne, at borgerne, der kommer til at bo i området, skal køre ud fra Onsholtgårdsvej videre ad Grøndalsvej eller Bøgeskov Høvej og ud til Ravnsbjergvej, som i forvejen er presset i myldretidsperioder.

Specielt når det store Viby Bakke-projekt bliver realiseret i de kommende år på Grøndalsvej. Eller hvis de omdiskuterede motorvejsramper på Ormslevvej/Ravnsbjergvej bliver til virkelighed.

- Bilerne vil selvfølgelig blive ledt ud den vej, men lige den her type boligområde med parcelhuse eller rækkehuse er ikke det, der tilføjer mest trafik sammenlignet med lejlighedskomplekser, siger bygherren.

Han har dog et håb om, at trafikken i fremtiden kan ledes ud ad andre veje.

- Når mine nuværende boligplaner på et tidspunkt bliver realiseret, vil boligerne jo ikke ligge så langt fra Genvejen. Jeg har nogle tidligere planer liggende som viser, at man på sigt kan koble det nye boligområde på Genvejen, siger Jens Jørgen Dyrbjerg.

I planerne for Genvejen har Aarhus Kommune også fastlagt, at den med tiden kan udvides fra to spor til fire. Jens Jørgen Dyrbjerg er dog klar over, at der går lang tid, før en eventuel tilkobling til Genvejen kan ske.

En helt anden ting i forhold til fremtiden: Jeg kan se, at en fremtidig etape ligger over det areal, hvor Onsholtgårds bygninger i dag ligger. Så gården skal væk?

- Ja, på sigt, men det bliver formentlig ikke i min levetid. Jeg har flere boliger på gården, som jeg lejer ud i dag, lyder hans svar.

- Jeg erhvervede mig Onsholtgård i frisalg i 1995. En tidligere minkfarm. Siden har jeg dyrket jorden her og brugt gården til lager og opmagasinering til blandt andet korn og halm, og det vil jeg gerne blive ved med. Der ligger en del historie i bygningerne, og derfor vil jeg gerne bevare dem så længe som muligt.

Til sidst er der blot at se på, hvornår boligprojektet realistisk kan gå i gang.

Lige nu står den som sagt som et høringssvar til Aarhus Kommunes planstrategi. Høringsperioden sluttede 15. august, så nu skal kommunens ansatte og politikerne vurdere, om det skal med i planstrategiens skitser.

Kommer det med her, kan det også komme med i kommuneplanen, som vi efter planen får en ny af i 2025.

Herefter skal der laves lokalplan - måske flere lokalplaner - for Jens Jørgen Dyrbjergs område. En lokalplan sætter rammerne for, hvor højt der må bygges, og hvordan boligsammensætningen skal se ud.

Sådan en lokalplanproces har Viby-StavtrupLIV efterhånden beskrevet flere gange, men først skal en sagsbehandler tildeles, så skal planen laves, indstilles og godkendes til offentlig høring af byrådet i Aarhus Kommune.

Herefter skal lokalplanen igennem en høringsperiode, en mulig revurdering efter høringsønsker og igen besluttes i byrådet, inden der kan søges byggetilladelser og herefter bygges.

- Så jeg er med på, at det ikke skyder op lige med det samme. Men jeg prøvede allerede at få det med i sidste revidering af kommuneplanen, og jeg tror, at det har en fin chance for at komme med nu, siger Jens Jørgen Dyrbjerg.

Spørger man byrådsmedlem for socialdemokraterne, Jesper Kjeldsen, som pt. er på barsel, er han umiddelbart positiv over for planerne.

- Sådan som det er præsenteret, synes jeg, at det lyder som et spændende projekt, hvor det virker til, at der er tænkt over tingene særligt i forhold til de rekreative værdier og støjen. Nu skal forvaltningen have det i hænderne først, så vi kan få alt undersøgt og se projektet i en større sammenhæng.

- Men det er dejligt område, så hvis vi kan tilbyde borgerne at bo der, er det dejligt, siger han.

Budgetterne for de kommende år i Aarhus Kommune er nu forhandlet på plads.

Natten til fredag kort efter midnat satte partierne bag forliget deres endelige underskrift på aftalepapiret. Et papir, der rummer enkelte punkter, som kan få direkte eller indirekte indflydelse på Viby og Stavtrup.

Det giver vi dig overblik over nedenfor.

Hvis du vil dykke yderligere ned i budgetforliget, kan du læse det i fuld længde her.

Her kommer de korte nyheder.