Kan du kende disse områder for 100 år siden? Se, hvor vildt Viby og Stavtrup har udviklet sig på et århundrede
Hvordan så Stavtrup og Viby ud for over 100 år siden? Jo, der var stråtage på gårdbygninger, villaer skød op med ikke meget andet omkring sig, og Viby Kirke og Viby Skole tårnede sig op midt i det hele.
Traktørstedet Constantia havde rigeligt med gæster fra Aarhus, Kvindehjemmet Sichar fik besøg af "faldne kvinder", og kun Kongsvang-kvarteret var nogenlunde tæt i et område fyldt med marker.
I dag er både Viby og Stavtrup efterhånden tætte byområder. Kvindehjem er blevet til socialpædagogisk børnetilbud, Constantia er blevet beboelse, og Viby Kirke og Viby Skole står stadig flot som dengang.
Selve billederne kan jeg ikke bringe her i resuméet, så der må du ind i artiklen for at gå i detaljen.
Går du nogensinde og undrer dig over, hvordan det område, du bor i, engang så ud?
Især Viby og Stavtrup har været gennem en kolossal udvikling det seneste århundrede, hvor Aarhus bredte sig som storby, og landsbyerne omkring begyndte at vokse.
Man skal næsten lave en sammenligning for at se udviklingen, hvilket netop var idéen til denne artikelserie. Billeder fra fortiden sammenlignet med billeder fra nutiden.
I første artikel ser vi på billeder fra perioden 1890-1920. Men der kommer altså fem artikler mere over de næste fem uger, hvor vi gradvist bevæger os frem mod 1980.
Manden, de kaldte Stautrup-Peter
Den første sammenligning starter i det små. Et enkelt hus, hvor billedet er taget i 1895.
Det ældste billede, jeg kunne finde, af et hus det samtidig var relativt nemt at tage et nyt billede af.
Vi skal ud til Nordskovvej 37 mellem Stavtrup og Ormslev. Før havde den lille gårdbygning stråtag, bindingsværk og skorsten af sten. Og så boede en vis herremand i form af Peter K. Rasmussen, som blev kaldt for Stautrup-Peter, i huset. På det gamle fotografi står han sammen med sin hustru Eva Kathrine.
I dag bor Poul Mikkelsen i huset. Det har han gjort i 43 år, og jeg bankede på for at høre, om jeg måtte tage et billede af hans hus. Selve huset har næsten 180 år på bagen.
- Jeg håber, at huset holder så længe, at man kommer til at bære mig ud, grinede ejeren.
En skole midt på markerne
Vi spoler tiden frem til 1905 og rykker fra Stavtrup til Viby. Dengang var der meget langt mellem bygningerne omkring Viby Skole.
Taget havde en anden farve, og træer indtog endnu ikke markerne i særlig grad. Frikvartererne foregik for alles vedkommende udenfor, hvis vejret var til det, og turen til og fra skole skete på gåben.
På nedenstående billede kan man også se, hvor meget den grønne natur har vundet frem, selv om Viby også er et tæt byområde i dag. Man kan ikke se skolen for bare træer i Viby Park - og man kan kun lige ane kirken:
Allerede i årene efter 1905 tiltrak Viby Skole flere af borgernes skolebørn, og dermed blev der behov for nye bygninger. "Den røde skole", som ses til højre, tog man i brug i 1915:
Desværre har det ikke været muligt at rekreere dette billede, da man fra denne placering på den modsatte side af Kongevej (den vi kender som Skanderborgvej i dag) ikke kan se skolens bygninger.
Ovenstående fotografi er taget cirka derfra, hvor Viby Stadion ligger i dag.
Pitstop ved åen
I Stavtrup gemmer der sig noget så fint som et gammelt traktørsted. De havde sjældent åbent på andre tidspunkter end i sommersæsonen, og så var det et udflugtssted for Aarhus' byborgere, der gerne ville ud og nyde naturen.
Traktørstedet hed "Constantia", og det var velbesøgt på grund af dets fine placering ikke langt fra Brabrand Sø, og så havde Constantia både dansesal og overnatningspladser.
Da jernbaneforbindelsen Hammelbanen lige var åbnet i 1902, var det nemt at komme til og fra, så man kunne feste til den lyse morgen.
Stedet har desuden lagt navn til Constantia2, en restaurant og et 'bed and breakfast', som ligger i et kolonihaveområde ikke langt fra den oprindelige placering.
I dag bor der tre forskellige lejere i selve Constantia-bygningen, og i dansesalen bor en fjerde familie. Byen har sluttet sig omkring traktørstedet, så der er ikke lige så frit men stadig naturskønt.
- Constantia har også haft staldbygninger, som i dag benyttes som private boliger, fortalte en flink nabo på Mondrupsvej mig.
Han vidste dog ikke, om hans egen bolig bærer på samme historie.
Den grå skole
Viby Skole har ikke altid ligget ved dens nuværende og flotte placering på Kirkevej. Før lå den på den anden side af kirken (på den nuværende Bjørnbaksvej) før præstegården.
Selv da Vibys nuværende "hvide skole" kom til i 1905, fortsatte den gamle bygning med at fungere som skolelokaler helt indtil 1916. Året efter blev den revet ned. Ovenstående billede er formentlig et af de sidste af Vibys "grå skole".
Du kan læse mere om Viby Skoles historie på denne side.
Et hjem for faldne kvinder
"Faldne kvinder"? Ja, det var dengang, et barn uden for ægteskab bragte stor skam med sig.
Derfor var der brug for, at kvinderne kunne tage et sted hen, mens de var højgravide. Et sted hvor de kunne føde barnet og eventuelt bortadoptere det, inden de vendte tilbage til deres normale liv. På den måde blev skammen gemt væk.
Sådan et sted blev til i Viby kaldet Kvindehjemmet Sichar. "Sichar" eller Sykar er en by i Samaria og har bibelsk betydning, fordi det er her, Jesus "omvender" en samaritansk kvinde, der indtil da har haft adskillige mænd.
I dag har det også en social funktion, dog ikke den samme.
På Grøndalsvej 65 ligger i dag Center for Specialpædagogiske Børnetilbud, som tilbyder døgnophold og aflastning for familier med børn med vidtgående handicap.
Selve kvindehjemmet kan måske ikke ses helt tydeligt på billedet ovenfor, da jeg for at tage et billede fra cirka samme position måtte kravle forsigtigt op i et æbletræ. Så du får også lige et billede taget lidt tættere på:
Bygningen ligner meget sig selv, men har selvfølgelig fået flere nye bygninger omkring sig, ligesom tagrenderne er flyttet ud til hjørnerne.
Du kan læse mere om Kvindehjemmet Sichar her.
Højt oppe på højen
Det er begrænset, hvad jeg har kunnet finde om denne villa, som stadig står i dag, selv om den har næsten lige så lang tid på bagen som Viby Skoles hvide bygning.
Den ligger på Vibyhøj - et af Vibys højeste naturlige punkter. Huset fik navn efter højen, og det samme gjorde Vibyhøjvej, som ligger lige bagved.
Det nutidige billede er taget fra Enghavevej, og selv om ejerne dengang satte hegn op for at markere deres areal, vil jeg vove den påstand, at det er sværere at komme direkte op til boligen i dag.
Skulle billedet være taget fra samme retning, skulle jeg ud på jernbaneskinnerne tæt ved Viby Station, hvilket jeg trods alt ikke ville begive mig ud i.
Men dengang i 1907 har fotografen ikke haft problemer med det, da Odder-banen på det tidspunkt kun havde ét spor og ikke meget hegn omkring sig.
På sagnkongernes gader
Bevæger vi os lidt nordpå ad jernbanen til Kongsvangs gamle sagnkonge-kvarter, findes der flere billeder af allerede etablerede boligområder. Som her på Gormsgade, hvor murstensvillaerne står på rad og række.
Blandt andet murstensvillaen "Vern", som ses til højre - på begge billeder:
Brosten var meget almindeligt dengang, selv hvis du gik over Kongevej (den nuværende Skanderborgvej) til Helgesgade:
Selve kvarteret stopper ved Rolfsgade, hvor man på det næste billede kan se, at der ikke ligger mange bygninger bag denne murstensvilla på netop Rolfsgade:
Dengang har den gule streg under taget formentlig været hvid, og haven var kun lige gået i gang med at gro.
Rammer jeg rigtigt her?
Den næste sammenligning har jeg haft lidt svært ved at rekreere. Langs Kongsgårdsvej har der nemlig ligget nogle få villaer, men ellers var der marker sydvest for vejen.
Der lå små grusstier omkring markerne, som byfolkene benyttede, og generelt var der i 1920'erne meget frit og åbent på denne side af Viby.
Jeg er absolut ikke sikker på, at jeg har fundet de rette huse på Kongsgårdsvej. De ligner lidt, men i så fald er der sket en del på det første hus til højre. Hvis du kan pege mig i retning af et andet sted, fatter jeg gerne kameraet igen.
Stråtaget af
Til sidst har vi et udateret billede - ja, faktisk et maleri af et hus på Søholmvej nær Stavtrup.
Gården har fået nye klæder. Stråtaget er væk, et nyt forhus er bygget, og så har huset fået en lidt mere moderne farve.
- Der var en række stråtækkede gårde i området, som fik nye, moderne tage på cirka samme tid. Ligesom mit, fortalte Poul Mikkelsen, der bor på Nordskovvej, som jeg nævnte i begyndelsen af artiklen.
Billedet fra Søholmvej er som sagt ikke dateret, men det kan være taget mellem 1890 og 1920. Derfor får det den sidste placering på listen.
Der ikke flere historiske sammenligninger for nu. Glæd dig til næste uge!