Man siger, at den landlige idyl forsvandt, da Aarhus opslugte småbyerne omkring sig og forvandlede dem til forstæder.

Hvis du har fulgt lidt med i Viby-StavtrupLIVs billedsommerserie, vil du også have set, hvor landligt Viby før så ud. Og at der lige pludselig blev nærmest akut mangel på skoler i området i begyndelsen af 1900-tallet.

Hver by udvikler sig på hver sin måde, men lige præcis i Viby var denne eksplosive udvikling synonym med én stor spiller:

Nemlig FDB - Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger og dens enorme fabrikker.

- Det ændrede en masse. Viby blev på få år pludselig et attraktivt industriområde, siger Flemming Knudsen. Han er tidligere borgmester i Aarhus og nuværende regionsrådsmedlem for Socialdemokratiet i Region Midtjylland.

Han er født og opvokset i Viby, hvor hans far også er født og arbejdede i 40 år på fabrikkerne. Ligesom Flemming selv også har taget sin tørn på især én af fabrikkerne.

- Men i min fars barndom var der mest landbrug. Altså virkelig meget landbrug.

Ja, sandheden er, at man kan snakke om et Viby før FDB - og et Viby efter FDB.

Før vi går til, hvorfor fabrikkerne sådan uden videre skulle placeres i Viby, bliver du nødt til at høre lidt om brugsbevægelsen.

I sidste halvdel af 1800-tallet begyndte "det daglige brød" at blive dyrt for visse dele af befolkningen i Danmark.

De selvstændige købmænd havde faste aftaler med fabrikker og anden produktion, og enkelte købmænd begyndte at tvivle på, om det hele ikke kunne gøres billigere. Billigere, så priserne også faldt for forbrugerne.

De første fællesbrugsforeninger i Danmark var inspireret af, hvordan man gjorde i England. Her sørgede brugsforeningerne for at købe varer ind til deres medlemmer - altså brugserne - og fordi de kunne købe ind til så mange i store mængder, blev det billigere i sidste ende.

Mange af foreningerne blev oprettet gennem 1850'erne og 1860'erne, men først i 1896 fusionerede de sjællandske og jyske i én stor sammenlægning, der blev FDB. Samme år havde de allerede 310 mindre brugsforeninger ind under sig.

Men der var et problem.

Og nu kommer Viby ind i billedet.

De selvstændige købmænd, som holdt fast i de gamle indkøbsaftaler, brød sig bestemt ikke om FDB. For det første underbød de købmændene og tog kunder, for det andet syntes de, at det ikke var så fedt med kædedannelse.

Derfor boykottede de selvstændige købmænd mange af de fabrikker og producenter, som solgte til FDB's medlemmer. Hvorfor fabrikkerne var påpasselige med at handle med FDB - eller lod helt være med det.

Hvor skulle FDB så få deres varer fra? Svaret blev egenproduktion. Altså egne fabrikker.

- Dels kunne der være klare økonomiske fordele, og dels kunne foreningen ved egen produktion bedre sikre varernes kvalitet, står der i bogen "Vibyfabrikkerne" af Kell Elgstrøm.

- Og endelig ønskede FDB til gengæld at imødegå (bekæmpe, red.) de prisaftaler, der eksisterede mellem forskellige fabrikanter og købmænd.

Et kaffebrænderi i Kolding var noget af det første. Sammen med en chokolade- og bolsjefabrik i samme by. FDB købte også en tobaksfabrik i Esbjerg og oprettede hovedkontor i København.

Men efterspørgslen steg på reb og sæbe, og det blev besluttet, at fabrikkerne skulle ligge omkring Aarhus. Først ville man have en placering på den travle havn i Smilets By, men det kostede knaster at få plads til fabrikker her.

Viby blev foreslået, først og fremmest fordi grundene var så billige. Den første fabriksgrund, FDB købte, kostede 9.000 kroner.

- 9.000 kroner alt i alt. Hvilket også dengang var billigt, slår Kell Engstrøm fast i "Vibyfabrikkerne".

En anden god grund til, at Viby blev FDB's nye fabriksmekka, var infrastrukturen.

Der gik både Hammelbanen, som kunne få varer mod vest, og Odderbanen, som sammen med de nationale baner kunne få varerne mod syd og nord. Samtidig gik landeveje mod Skanderborg og Horsens også forbi Viby.

I 1905 kom fabrikkernes kraftcentral op, og i 1906 kunne produktionen af reb i rebfabrikken og sæbe i sæbefabrikken begynde. Sidstnævnte havde også en Kemisk-Teknisk afdeling med vaskepulverproduktion.

Ellers udviklede fabrikkerne sig som følgende:

Allerede i januar 1907 havde man 35 ansatte på FDB i Viby, hvilket var rigtig meget dengang. I 1914, da margarinefabrikken året før var åbnet, var der 154 ansatte

Det blev til 255 ansatte i 1920 - og 461 ansatte i 1939.

De mange nye ansatte betød, at flere og flere valgte at bosætte sig i Viby. Heriblandt Flemming Knudsens familie.

- Mine forældre flyttede i en ejendom på Rosenvangs Allé og Vilhelm Becks Vej i 1938, hvor de lejede sig ind, fortæller han, og den tidligere borgmester kom selv til verden i 1946.

- Som fabriksarbejder havde man ikke råd til at købe, så stort set alle lejede sig ind i ejendomme i byen.

Derfor skød den ene villa efter den anden og det ene etagebyggeri efter det andet op i 1910'erne, 1920'erne og 1930'erne. Viby bredte sig nærmest som en steppebrand på områdets marker - med FDB som det glohede "inferno".

- Min far startede som chauffør hos en vognmand, som kørte margarine ud til brugsforeningerne fra fabrikken. Herefter manglede de en mand i smedjen, fortæller Flemming Knudsen.

- Der var jo nærmest ikke den familie, der ikke var tilknyttet FDB. Der var så rigeligt med arbejde, så de samme mennesker gik igen i naboejendommene og i idrætsforeningerne.

FDB satte også sit præg på det politiske liv i Viby Kommune.

Hverdagens travlhed var ikke til at tage fejl af. Heller ikke i 1960'erne med udvidede fabrikker. Her fik Flemming Knudsen selv job på salatfabrikken for at tjene penge til sit studie til folkeskolelærer.

- Det gjorde jeg hver sommer. Man mødte kl. 6.30 om morgenen og arbejdede til kl. 16, og arbejdslørdagen varede fra formiddag til kl. 14, så dagene og ugerne var lange, kan han huske fra sin tid, hvor han var med til at lave remoulade, salater og sennep.

- Der var trængsel om morgenen ved indgangen til FDB, hvor man skulle videre til fabrikkerne.

Han hjalp både med at passe maskinerne, køre truck og at servicere både mænd og kvinder ved produktionsbåndene.

- Hvor stod der mange ved båndene og pakkede. Det summede af liv med de mange fabriksansatte, genkalder Flemming Knudsen sig og fortsætter:

- Det var også en ikonisk tid, fordi der blev produceret så mange varer ét og samme sted. Som vibygensere var vi stolte over, hvor stort FDB var, og hvor meget vi servicerede hele landet.

FDB satte også sit præg på det politiske liv i Viby Kommune. Allerede i 1906, da de første fabrikker fik sine ansatte, blev der oprettet en Socialdemokratisk Forening i Viby. Arbejderbevægelsen kom altså sådan rigtigt til byen med brugsbevægelsen.

Det lød næsten helt uhørt i en Venstre-kommune, hvor der før dette var landsmændenes stemmer, som virkelig talte.

11 år skulle der til, og så blev der socialdemokratisk "systemskifte" i 1917.

- Hvilket nok også har været de første spæde skridt til, at jeg også blev socialdemokrat, griner Flemming Knudsen.

1970'erne var den sidste tid, hvor der blev bygget nyt til fabrikkerne, og hvor man tydeligt kan se, hvordan FDB satte præg på Vibys familier.

Supermarkederne begyndte at brede sig en del i Danmark, og konkurrencen udefra gjorde, at FDB's fabrikker blev for små til at klare sig mod de store producenter og kæmpefabrikker, der nu begyndte at skyde op.

- Viby-fabrikkerne fortsatte endnu en halv snes år uden væsentlige investeringer eller ændringer, indtil FDB's repræsentantskab den 16. juni 1989 vedtog at sælge stort set hele FDB's produktionsanlæg, står der om denne periode i "FDB fabrikkerne i Viby" af Viby Lokalhistoriske Arkiv fra 2004.

Det blev til årlige salg på 2,5 milliarder kroner med en flytning af 1.500 medarbejdere på landsplan. Til sammenligning var Viby-fabrikkerne på sit højeste, talte de ansatte lidt over 500 i alt.

Den sidste fabrik, der lukkede, var margarinefabrikken 12. marts 1993, hvor produktionen blev solgt og flyttet til Sønderjylland.

- Margarinefabrikken var den mest ikoniske bygning efter min mening, og det var en sorgens tid, da FDB ikke længere havde placering i Viby, siger Flemming Knudsen.

- Det var trist, men det var desværre sådan, at udviklingen gik.

I dag er der både Erhvervsakademi, handelsskole og en masse erhvervsliv i de gamle bygninger, og de står

- Jeg har i mit virke som politiker besøgt fabriksbygningerne flere gange efterfølgende, og det emmer bare af fordums storhed, mener Flemming Knudsen.

- Spørger du mig, står de stadig helt storslået tilbage i dag. Og det skal de blive ved med, for det er vigtigt for os vibygensere at huske vores historie.

I dag er FDB for resten det, som nye generationer kender som Coop. Så brugserne og brugsforeningen findes stadig den dag i dag, men uden at have produktion på samme måde i Viby.

I sidste artikel af sommerserien tog jeg fat på begyndelsen af 1950'erne, men denne gang tager vi årtiet helt i bund - og endda med året 1960 også.

Det var et årti med store fodboldkampe på Vibys nye stadion.

Det var et årti med et spritnyt og moderne folkebibliotek.

Og det var et årti med børnecykelløb og flygtninge-barometer.

Måske har du hørt om Magdalene Mølle? Man ønskede en mølle på Viby-egnen i midten af 1800-tallet, så man kunne male mel. Med tiden kom der også en rugbrødsfabrik i forbindelse med møllen.

Den lå mellem Skanderborgvej, Marselis Boulevard, Søndre Ringgade og Jyllands Allé.

I 1911 blev den dog revet ned, og rugbrødsfabrikken endte et helt andet sted. Nemlig på Helgesgade lige ud til Skanderborgvej.

Rugbrødsbilerne kørte hver morgen fra fabrikken, som i mange år blev kaldt "Magdalene Brød", og de holdt parkeret som på billedet her fra 1954:

I dag er der fortsat erhverv på grunden, omend der er kommet stålhegn op og parkeringspladsen nu også kan tilgås af andre end brødbiler.

Den store hvide bygning er revet ned til fordel for en mere moderne bygning med store glasvinduer, hvor Pejsebutikken Århus og Dansebutikken hører til.

Helgesgade er ikke længere mulig at køre direkte indad, da vejen drejer og sender dig videre ad Dansgade.

Denne artikel kommer til at være fyldt med en række gamle fotografier, som jeg ikke har taget nutidige udgaver af.

Eksempelvis denne telefonboks på Skanderborgvej, som jeg ikke kunne genkende placeringen af. Århus Stiftstidendes Billedsamling, hvor billedet er hentet fra, hjalp mig desværre heller ikke.

Det samme gælder for Viby Idrætsparks meget velbesøgte Viby IF-kamp i 1954 nedenfor.

Mange af boligerne, som du kan se i baggrunden, er revet ned i dag, da de ligger lige ud til Skanderborgvej.

Alt efter, hvor vi er på billedet, kan villaerne i dag være erstattet af erhvervsbygninger, en masse parkeringspladser eller lejlighedsbyggerier. Kan du hjælpe mig med at komme Svend Hørlycks billede nærmere?

Tredje billede kender jeg faktisk den præcise placering af. Til venstre går Holme Ringvej i dag, og under musikstævnet i 1956 kan man tydeligt se de villaer på den anden side af vejen, som måske også kunne anes på billedet ovenfor.

I dag er de revet til fordel for erhvervsbyggeriet, der indeholder Silvan, Aldi, Sindbad Grill & Pizza, Gardin Lis og så videre.

På dage som disse var der virkelig gang i Kongevej (i dag Skanderborgvej), men det ville kræve en ret vild præstation, hvis jeg skulle tage et billede fra samme høje position, som Århus Stiftstidendes Børge Andre Venge gjorde det dengang.

Så vi iler videre.

Til gengæld kan jeg give dig Viby Folkebibliotek, da det åbnede i 1956.

Eller... biblioteket fandtes i forvejen, men dette år fik det sin helt nye bygning, som var meget moderne og stilren for sin tid.

Den officielle indvielse fandt sted 30. august, hvor Århus Stiftstidende også var på plads.

Avisen gav blandt andet bygningen ros for ikke at være for lille ved indvielsen. Det havde man set ved en del andre biblioteker, der åbnede i Aarhus samme år.

Bygningen har ikke længere linjerne efter de byggesten, som biblioteket består af, men taget og vinduerne ser ud til at være de samme.

Folkebiblioteket er også blevet en del mere kørestolsvenligt, da du førhen kun kunne tilgå det via trappe. Inden Skanderborgvej blev udvidet, var der også rigeligt med græsareal foran biblioteket.

Dette græsareal blev dog inddraget lidt, da biblioteket fik et større opholdsrum ude foran hovedindgangen, som det ses på det næste historiske billede:

Her ser man også biblioteksbygningen fra den anden vinkel, hvor det kan ses, at "bagdøren" også har samme udseende i dag, og at opholdsområdet er sløjfet til fordel for parkeringspladser.

En ærgerlig ting, hvis du spørger mig, er, at man ikke længere kan finde Vibys gamle, flotte stationsbygning.

Den lå lige ved FDB-fabrikkerne, der havde kolossal indvirkning på Vibys folkevækst. Billedet herunder er taget i sommeren 1956, da det blev kendt, at stationsbygningen skulle rives ned november samme år.

I dag ligger vejen Sønderhøj på placeringen samt erhvervsbygningerne med virksomhederne Semantix, WSP og Arla Foods som lejere/ejere.

Et billede fra samme position ville kræve, at det blev taget fra skinnerne ved Viby Station, men som jeg gjorde opmærksom på tidligere, hopper jeg ikke bare lige sådan ud på togskinner.

Vi har netop oplevet stor, dansk cykelfeber med Jonas Vingegaard og hans Tour de France-sejr, og man ser oftere og oftere, at der bliver arrangeret børnecykelløb.

Fænomenet er dog ikke nyt. Som her på den snoede Uffesvej i 1957. En lille tradition, som børnene elskede:

Dengang havde man hverken fortov, parkeringspladser eller brosten, som vi kan se på Uffesvej i dag.

De gule huse står stadig skarpt i dag med lettere beskidt tagdækning, og i stedet for et træstakit kan hækkene nu holde forbipasserende på den rette side vejen.

Artikelseriens eneste tur til Ormslev går forbi et billede fra 1958 af landsbykirken.

Kirkens historie går langt tilbage til omkring 1100-tallet, hvor den første kirke på området blev bygget. Senere er der sket både udbygninger og renoveringer, men i 1950'erne var den i slem forfatning.

Jeg mødte tilfældigvis kirkens gravere, da jeg skulle tage det rekonstruerede billede, og de kiggede meget undrende på det ældre foto.

- Den kunne godt nok godt bruge noget kalk, lød det fra den ene.

- Er det graveren fra dengang på billedet? Med smøg i munden og det hele, sagde den anden. Der måtte jeg være dem svar skyldig.

Gravene er siden blevet omlagt, og Ormslev Kirke har fået sin kalk, så den i dag stråler ganske fint.

(Vejr)retningnen er med andre ord skiftet for landsbykirken i Ormslev Sogn, hvilket man vel egentlig også kan se på kirkens vejrhane på toppen af spiret.

Kirkens store træ i baggrunden findes også stadig i dag, selvom det ikke ses lige så højt og tydeligt på det nutidige billede.

Ligesom med Folkebiblioteket fik Viby Elværk også en ny hovedbygning i 1950'erne, hvorfor bygningerne minder lidt om hinanden i design. Både med de grå sten og med taget.

Elværket blev for første gang oprettet i 1912 med "hele" 118 andelshavere, der skulle få el fra værket, og i 1928 leverede man kølevand til opvarmning af Viby Kommunes nyåbnede badeanstalts varme bassiner.

Her ses elværket i 1959:

Og i versionen fra 2023 har det næsten ikke ændret sig. Der er kommet lidt mere længde på, og elværket hedder ikke længere Viby Elværk men Aura Energi.

Navneskiftet skete i en fusion med Brabrand El-selskab og Galten Elværk, og det endte således 102 års selvstændighed.

Uret er der dog endnu.

Jeg fandt også dette billede fra 1960 af Nordbyvej. Igen havde jeg lidt svært ved at bestemme, præcis hvor disse bygninger ligger i dag.

Har du en idé? Der er en god chance for, at bygningerne ikke findes i dag, men måske vi kan finde ud af, hvad der er kommet op i stedet.

Til gengæld var det nemmere at bestemme placeringen af det næste billede, fordi Viby Kirke er så dejligt karakteristisk med sit spir og brede kirketårn.

Billedets fokus ligger dog på flygtninge-barometeret i elmasten.

I november 1956 blev Dansk Flygtningehjælp til, da man hjalp omkring 1.000 ungarske flygtninge væk fra de sovjetiske kløer. Siden begyndte der at komme et stort fokus på at hjælpe flygtninge fra de europæiske kriser under koldkrigstiden.

Nødhjælpsorganisationerne nåede blandt andet den danske befolkning med disse barometre sat op i det offentlige. Sådan fik man samlet ind og hjulpet endnu flere mennesker, som her på billedet fra 1960.

I dag ligger Viby Ringvej på cirka det sted, hvor flygtningebarometeret stod.

Værd at lægge mærke til er også, at der før i tiden var træer på den anden side af området omkring Viby Ringvej - og ikke Viby Centret.

Viby Centret kommer vi til gengæld til senere i sommerserien.

"Følg med i næste afsnit", som man siger.