I de kommende år skal vi som følge af klimaforandringerne forvente, at det kommer til at regne mere og kraftigere.

Faktisk viser beregninger ifølge Aarhus Vand, at der vil falde op mod 40 procent mere regn i løbet af de næste 50 år. Og det kan potentielt blive et stort problem for Viby.

Bydelen ligger så lavt i terrænet, at massive mængder regnvand fra oplandet helt naturligt vil løbe ned mod det centrale Viby ved et kraftigt skybrud. Her vil det samle sig i lavninger omkring store veje og trafikale knudepunkter.

Når skybruddene bliver værst, viser klimafremskrivninger blandt andet, at der vil løbe vandmængder, der er tre gange så store som Århus Å, ned mod Viby Torv.

Det kan skabe en sø på cirka en halv meters dybde og betyde, at trafikken bliver lammet, og ambulancer, brandbiler og politi ikke kan komme igennem og yde den kritiske hjælp, de skal.

- Ekstremregn kan både resultere i skade på bygninger, men også oversvømmelse af vejnettet og herunder det kritiske vejnet, som består af veje, der er kritiske for beredskabets fremkommelighed og væsentlige trafikveje, siger Jens Stensgaard Pedersen, projektleder i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

- Derfor er vi fra kommunens side i gang med at sikre, at der ikke samler sig så store mængder regnvand på kørebanen på det kritiske vejnet, at det vil forhindre gennemkørsel, siger han.

Aarhus Kommune har i alt udpeget cirka 80 såkaldte "blue spots" rundt omkring i kommunen. Det er steder, hvor vandet i tilfælde af ekstremregn vil samle sig.

Fire af stederne ligger i Viby, og som et af de eneste steder i kommunen er der i Viby fundet finansiering til at lave de nødvendige ændringer i byrummet, så vandet kan blive ledt væk fra vejbanerne.

Det skyldes, at Aarhus Vand i forvejen er i gang med at kloakseparere i Viby og adskille spildevand og regnvand, og derfor øjnede kommunen muligheden for at klimatilpasse i samme ombæring.

De fire veje, der skal tilpasses, er Skanderborgvej ved Viby Stadion, Jyllands Allé, Rosenvangs Allé og Christian X’s Vej.

På Skanderborgvej er der en lavning, hvor regnvandet fra et skybrud naturligt vil samle sig på vejen umiddelbart ud for Viby Stadion.

Kommunens plan er at lede vandet væk fra kørebanen ved at fjerne kantsten i den nuværende midterhelle. Derfra skal vandet føres ind over parkeringspladsen ved stadionet og videre ud på græsarealerne til en såkaldt skybrudsgrøft.

Idéen er, at regnvandet på den måde kan forsinkes og ophobes, indtil der er plads i kloaksystemerne til, at vandet kan sive ned.

Arbejdet på Skanderborgvej går i gang i løbet af efteråret eller i starten af det nye år. Ifølge projektleder Jens Stensgaard Pedersen vil borgerne ikke mærke det store til det.

- Der vil være lidt vejarbejde på Skanderborgvej, men det afgrænser sig til midterrabatten, som vi skal arbejde på for at lede vandet mod stadion.

- Men ellers vil borgerne – og dem der bruger idrætsanlægget – ikke mærke særlig meget til det, da det vil foregå i forbindelse med Aarhus Vands anlægsaktiviteter i området har noget andet arbejde i gang, siger han.

I starten af næste år vil kommunen også gå i gang med at klimatilpasse Christian X’s Vej i krydset ved Grundtvigsvej.

Her er der også et såkaldt blue spot, og kommunens plan er at etablere et regnvandsbassin i krydset, så vandet kan ledes væk fra kørebanen.

- Vi forsøger at indarbejde lidt beplantning omkring bassinet også, så det også giver noget andet til byrummet end bare at forsinke regnvandet, fortæller Jens Stensgaard.

Derudover skal der laves ændringerne på Jyllands Allé omkring krydset med Skovbrynet, hvor regnvandet skal ledes bedre ud i sidearealerne langs vejen. Her er tidshorisonten lidt længere, fordi projektet skal koordineres med blandt andet udviklingen af Kongelunden.

Endelig skal Rosenvangs Allé syd for Fredensvang Runddel tilpasses, men her afventer kommunen Aarhus Vand i forhold til at finde den bedste løsning.

Byudvikling på Viby Torv

I forhold til den enorme regnvandsudfordring på Viby Torv, som Viby-StavtrupLIV tidligere har beskrevet, er der ikke én konkret løsning på tegnebrættet.

Regnvandsudfordringen skal tænkes ind i den fremtidige byudvikling på torvet, blandt andet i forbindelse med udvidelsen af Viby Centret, oplyser kommunen.

Snart er det slut med at smide bananskræller, mælkekartoner og kaffegrums i den samme lille affaldspose under køkkenvasken og gå ud med posen i den store beholder til restaffald.

Fra den kommende uge – uge 38 – og otte uger frem går Kredsløb nemlig i gang med at dele nye affaldsbeholdere ud i Viby og Stavtrup.

Det skyldes, at husejere fremover skal sortere deres affald i flere kategorier og derfor have tre sorte affaldsbeholdere til at stå udenfor - i stedet for en sort og en grøn som i dag.

De fleste borgere i Viby og Stavtrup – 28 procent – får deres nye affaldsbeholdere i uge 40. På Kredsløbs hjemmeside kan du indtaste din adresse og se præcis, hvornår du modtager din.

Et af de nye tiltag er, at husejerne fremover skal sortere madaffald for sig.

De tre nye affaldsbeholdere, som for manges vedkommende kommer til at stå i indkørslen – kommer til at indeholde fem rum:

En beholder med skillerum til restaffald og madaffald, en beholder til papir, pap og tekstilaffald og en beholder med skillerum til plast, mad- og drikkevarekartoner, glas og metal.

Derudover får husejerne udleveret en rød kasse til farligt affald. Det kan for eksempel være maling, lim, spraydåser og cykelbatterier.

For at gøre det nemt for sig selv at sortere sit affald på den nye måde, anbefaler Kredsløb, at du sætter fem spande eller beholdere i dit køkken - eller der, hvor du har plads til det.

- En beholder til hård plast, blød plast, mad- og drikkevarekartoner.

- En beholder til metal og glas.

- En beholder til papir, småt pap og tekstilaffald.

- En beholder til madaffald.

- Og endelig en beholder til restaffald.

På den måde er det nemt at gå ud med det, når beholderne er fyldte.

Det kan være en god idé at have en mindre beholder til for eksempel madaffald og så gå flere gange, hvis man er bekymret for, at madaffaldet kommer til at lugte i køkkenet, siger Rasmus Kelm-Hansen, formidlingskonsulent ved Kredsløb.

- Det er godt, at man finder en spand, som har et godt låg, der lukker tæt, siger han.

Når de nye affaldsbeholdere er rullet ud, kommer Kredsløb et par dage efter og indsamler de gamle.

De gamle, grønne beholdere bliver "makuleret" og brugt til støbning af nye affaldsspande. De sorte affaldsbeholdere, som er i god stand, bliver genbrugt som nye.

Hvis det skulle ske, at du ikke modtager dine nye affaldsbeholdere til tiden, skal du bare slå koldt vand i blodet, siger Rasmus Kelm-Hansen.

- Hvis du ikke har fået den nye affaldsspand, skal du bare fortsætte med at sortere, som du har gjort indtil nu. Så kan du vente, indtil den nye spand kommer, og hvis den ikke gør det, fordi noget er gået galt, kan du skrive eller ringe til os, siger han.

Nedslidte gyngestativer og kedelige legepladser giver ikke de bedste forudsætninger for god leg blandt børn og unge i vuggestuer, børnehaver, skoler og fritidstilbud.

Derfor har Aarhus Kommunes Børn og Unge-afdeling besluttet at udmønte 14,6 millioner til i alt 45 institutioner for at give deres udefaciliteter en overhaling. Og det kommer også institutioner i Viby og Stavtrup til gode.

Den dårlige nyhed er, at pengene først bliver udbetalt i 2026, fordi Aarhus Kommune pt. er pålagt et anlægsloft. Det ærgrer rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom.

- Det er ærgerligt, at vi må vente med at sætte gang i de her mange gode projekter. Jeg håber meget, at vi kan skabe mere rum i økonomien til de kommende budgetforhandlinger, så vi kan komme i gang tidligere, udtaler rådmanden i en pressemeddelelse.