Lige dette projekt har Viby-StavtrupLIV tidligere skrevet om, men det er første gang, at der kommer noget konkret og visuelt på bordet.

Grunden ligger i det nordvestlige Stavtrup og ejes af brødreparret Jonas og Casper Tind Hansen gennem Skovgaarden Viby ApS, og planerne nævner ikke et præcist antal boliger.

Dog er der nævnt både generationshuse (altså boliger, hvor flere familier kan bo "sammen hver for sig" i generationer), et sundhedshus med lægeklinik, seniorbofællesskaber og andre type boliger.

Vigtigst for byudviklerne, der også indebærer Sleth Arkitekter, er dog stisystemerne gennem området.

Det er meningen, at det skal sammenbinde den nordlige del af byens fodboldbaner og ny multihal med den sydvestlige del af Stavtrup og Højvangskolen. Samtidig vil de genetablere vandets naturlige gennemstrømning i området og gøre det grønt, lyder det.

Se hele høringssvaret her, hvor der også er en del mere visuelt at se.

Det skal også siges, at der til dette projekt er kommet to mod-høringssvar. Ét af borger Birgit Olesen, som nævner områdets bevaringsværdige landskab.

I samme dur lyder Torben Kyndbøls høringssvar. Han er nabo til grunden.

Byudviklingen rammer måske også Ormslev i de kommende år. Der er i et af høringssvarene i hvert fald planlagt en ny "naturlandsby" i den østlige del af byen.

Grunden indsnævres af Buggesgårdvej og Ormslevvej, og her skal der være cirka 30 villaer og 34 seniorboliger ifølge planen.

Grundene består i dag ligesom alle andre forslag her i artiklen af landbrugsarealer, som så skal udstykkes. Landmand Jens Juul ejer lige disse hektar.

- "Naturlandsby i Ormslev" stræber efter at skabe "en sømløs forbindelse mellem moderne boligarkitektur, bæredygtig planlægning og økologisk harmoni", står der i oplægget.

Man vil her lægge vægt på grundvandsbeskyttelse, biodiversitet og energieffektive hjem samt en såkaldt klimapark.

Medudviklerne Carlsen Skeldal Office samt Trim Development kalder det landskabsbaseret byudvikling, og der er da også en del træelementer i bygningerne. De sociale fællesskaber skal efter sigende også være i fokus.

Se hele høringssvaret her.

Råhøjvej bliver nævnt hele to gange i høringssvarene, men denne gang i det vestlige Stavtrup. Og dette har Viby-StavtrupLIV ikke berettet om før.

Det drejer sig om tre matrikler nord for Byens-Stilladser.dk på Ormslevvej, hvor der er planlagt bofællesskaber i to etager, 30 én-plans-rækkehuse og 14 to-plans-rækkehuse.

Plantegningerne nævner dog også en "Situationsplan B", hvor der i steder for rækkehuse vil være 15 parcelhusgrunde sammen med førnævnte bofællesskaber.

Så to muligheder for området er i spil for lodsejer Kim Vagn Kjær Petersen, der selv har adresse på gården, som ligger på den nordlige del af grunden.

I høringssvaret lægger han og Tegnestuen Arken op til, at der skal være plads til leg og ophold i området gennem en "blå-grøn kile" mellem boligområderne. Med orangerier, stiforløb, biodiversitet og dyrkede fællesarealer.

Ligesom man også har den såkaldte "bevaringsværdige landskabsgrænse", som ligger vestligt på grunden, in mente i deres skitser.

Se hele høringssvaret her.

Syd for Stavtrup og syd for Aarhus Syd Motorvejen er der ligeledes planer om tre nye sammenhængende boligområder i forlængelse af Onsholtgårdsvej.

I forvejen er der tre boligområder af samme bygherrer, nemlig Jens Jørgen Dyrbjerg, men denne gang bliver de endnu større.

Lige nu har området allerede to daginstitutioner - Træhøjen og 2-Kløveren - i nærheden, og gennem området skal vandløbet Bøgeskov Bæk gå. Området har også allerede støjvold, som det ses på illustrationen.

Ellers er projektet ikke så detaljeret endnu, ud over at der er lagt op til åben/lav og tæt/lav bebyggelse.

Se hele høringssvaret her.

Det gigantiske bolig- og altmulig-projekt på Store Ravnsbjerg og den tidligere Arla-grund har Viby-StavtrupLIV tidligere beskrevet.

Men det er nyt, at ejendomsselskabet 1927 Estate nu også vil lave et bycenter på grunden i forbindelse med den store mængde af boliger og de to højhuse, der ellers er planlagt.

I høringssvaret nævner 1927 Estate, at der skal være 3500 kvadratmeter med to dagligvarebutikker og 2000 kvadratmeter med udvalgsvarebutikker.

- Det er et ønske om at sikre mulighed for etablering af funktioner der understøtter lokalt by- og hverdagsliv med let adgang til blandt andet dagligvarehandel, butikker, spisesteder og serviceerhverv, står der.

Det mulige center kommer til at ligge ikke så langt fra Mega Syd, hvor ejerne også gerne vil udvide deres centerområde med flere butikker. Desuden der også er store planer for Viby Centret undervejs.

Ifølge 1927 Estate har Rema Etablering A/S også tilkendegivet deres interesse i at åbne en Rema 1000 i området.

Se hele høringssvaret her.

Støjvoldsprojektet af landmandsbrødrene Lars og Mogens Lyngby Pedersen har også været på dagsordenen før, men Aarhus Kommune har endnu ikke godkendt området til det formål.

Hverken til støjvold eller til udstykning af boligareal.

Nu prøver landmændene så igen, og på skitsen finder man forslag til et utal af boligtyper. Bæredygtige træbyggerier, parcelhuse, to-plans-byggerier, bofællesskaber, dobbelthuse, almene boliger med fælleshuse og seniorbofællesskaber.

Specielt den sidste type bliver også nævnt i nogle af de andre Stavtrup-projekter her i artiklen, så der er stort fokus på, at seniorer skal have flere boligmuligheder i området. Spørgsmålet er, om

Derudover har landmændene indtænkt både mountainbikeruter, løberuter, fitness, spejderplads og hundeskov ind i det grønne område syd for boligerne, hvor der kommer til at være regnvandssøer, frugttræer og andre grønne tiltag.

Læs hele høringssvaret her, eller læs eventuelt boligselskabet Alboas høringssvar om samme emne.

I Alboas version rækker de også ud til Aarhus Kommune om, at kommunen skal videreføre støjvolden, så hele Stavtrups sydside bliver skærmet for støjen fra Aarhus Syd Motorvejen.

Derudover er Innovator og Huskompagniet også med som udviklere på projektet.

Støjvoldsprojektet er også nævnt i dette høringssvar af Mette Løvholm. Hun ser gerne en støjvold, men sætter sig generelt mod udstykninger i Stavtrup - også de førnævnte projekter her i artiklen.

Vi tager også lige et ekstra-punkt i denne artikel, da både Stavtrup Fællesråd og Viby Fællesråd også har indgivet høringssvar til kommunens planstrategi anno 2023.

Hos Stavtrup Fællesråd har man i høringssvaret fokus på følgende:

• Støjvolden, som skal skærme Stavtrup for Aarhus Syd Motorvejens tiltagende støj, skal være en samlet løsning. Lige nu dækker landmandsbrødrenes støjvold kun cirka en tredjedel af motorvejen, og resten af jorden hen til Ormslevvej ejer kommunen.
• Der skal være "Den Grønne og RE-kreative Korridor" gennem Stavtrup. Der skal være en slags aflang bypark fra Ormslevvej via Klokkeskovvej og Bispevej helt til Brabrand Sø, som skal byde op til sikker færdsel og grønne opholdsområder samt binde byen tæt sammen.
• Trafikale ændringer i Stavtrup, som blandt andet tæller lukning for tunge køretøjer såsom lastbiler gennem Stavtrup, en gennemgang af byens pukkelbump, øget overvågning og håndhævelse af hastighedsbegrænsningen i byen, forbedret skolebørns-skiltning på Klokkeskovvej og Jarlsmindevej samt yderligere fartnedsættelser i byen.
• At projektet ved Råhøjvej (nævnt først her i artiklen) i det nordvestlige Stavtrup ikke kommer til at stå alene, men at hele området nord for Råhøjvej bliver inddraget i snakken og diskussionen om Stavtrups fremtid, når det skal udvikles til boliger dér. Og at markerne veksles til at have mere vild natur i samme ombæring, måske med en udvidelse af Storskoven.

Hos Viby Fællesråd har man i høringssvaret fokus på knapt så konkrete, men mere principielle punkter:

• At de mål, som er blevet sat for byudviklingen i Viby, så også bliver overholdt. For lige nu kan man, som fællesrådet skriver, ikke være andet end enig i de overordnede rammer for planstrategien, men tidligere har man også skrevet, at man ønskede mere blandet by, men ikke sørget for billigere boligløsninger, der kunne sørge for dette. Det må ikke ske igen, mener man.
• Et ønske om, at man ikke bare skaber bæredygtig trivsel i Viby, men at man også måler på det. Højner ny byudvikling rent faktisk de fysiske strukturer, menneskers adfærd og menneskers liv og psykologi?
• Hold fast i, at der skal være mere tidlig borgerinddragelse på byudviklingsprojekter - men også reel borgerinddragelse. Så når borgerne i stor grad ønsker nogle ting, nytter det ikke, at byrådspolitikerne stadig går med de fleste af byudvikler og bygherres ønsker, hvis det strider mod ønskerne.

Årets Lærling i Østjylland har sin daglige gang i Viby.

Han hedder Sune Falk, er 44 år, er elektronikfagtekniker-lærling og arbejder hos Capra Robotics. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Dansk Industri Østjylland.

- Vi er stolte af Sune, fordi han er en exceptionel kollega, der altid er ansvarsbevidst og klar til at hjælpe og løse enhver opgave. Og vi er glade for – og meget stolte af – at Sune nu får DI's lærlingepris. Det er fuldt fortjent, udtaler Martin Poulsen, som er leder af elektronikafdelingen hos Capra Robotics.

Hos Capra Robotics laver han og de andre ansatte robotter, som skal klare menneskets øv-opgaver, såsom at samle cigaretskodder og tyggegummi op fra asfalten. Viby-StavtrupLIV har tidligere skrevet om dem her.

Årets Lærling uddeles hvert år af alle Dansk Industris lokale afdelinger, og prisen gives til den lærling eller elev, som:

• er flittig, hjælpsom, energisk, opfindsom, ”en god kammerat".
• har ydet en særlig faglig indsats
• har ydet en særlig social indsats.
• Gode karakterer er en fordel, men ikke et krav.

Sune Falk har været igennem lidt af hvert, inden han som 44-årige blev lærling. Han er uddannet fra Langkær Gymnasium, har en bachelor i arkæologi fra Aarhus Universitet i 2003 og tog i 2009-2023 en elektronikingeniøruddannelse på DTU (Danmarks Tekniske Universitet), som han aldrig nåede at fuldfør.

Siden flyttede han til Sverige, men er nu tilbage i nærheden af Aarhus, nemlig i Skødstrup. Han gik på Aarhus Tech (HTX) på Elektronik- og svagstrømsuddannelsen, inden han kort før sommeren i år blev færdiguddannet som elektronikfagtekniker.

Århus Stiftstidende udgav for nyligt en artikel, hvor de har set på et mystisk kryds, hvor Norringholmsvej møder Rugholmvej/Damtoften.

Som det ses på billedet, har begge cyklister og bilen alle hajtænder og derfor vigepligt for hinanden.

Dette betyder, at skulle de følge reglerne til punkt og prikke, burde ingen køre frem, og de ville altså være fanget i krydset for evigt - hvis de da ikke vender rundt.

Til Århus Stiftstidende siger Aarhus Kommunes afdeling for Mobilitet, at det ene sæt hajtænder øverst til venstre fjernes. Så har cyklisten til højre og bilen vigepligt for cyklisten til venstre, som kommer fra Rugholmvej.

Hvem af bilisten og ladcyklisten, der så må køre først, er fortsat ikke helt klart.

Det er forresten samme kryds, som Viby-StavtrupLIV tidligere har skildret her. Hvor der også står, at krydset op et tidspunkt skal laves helt om, men at det ikke lige kommer til at ske foreløbigt.

Sidste år skrev Viby-StavtrupLIV om den nye musikfestival Rytmer Udenfor Ringgaden, som løb af stablen på Viby Bibliotek.

I år er den tilbage samme sted og foregår 8. og 9. september med flere arrangementer i løbet af de to dage. Det handler om at kombinere musik og litteratur.

- På biblioteket tilbyder vi ro til fokuseret lytning og fordybelse - en anderledes, intens musikoplevelse. Vi vil gerne formidle kultur bredt - også til borgerne i periferien af Aarhus - skabe nye rum til musikken og styrke byens vækstlag og talentudvikling, udtaler musikformidler Emil Brøsen, som arrangerer festivalen.

Du kan blandt andet opleve rundkreds-livemusikshow, en art "folkemusik for eneboere", musikbanko, 50'er-jazzhyldest og meget mere.

Du kan læse mere om biblioteksarrangementet, som også har titlen Viby Musikfestival, her.

Mellem 2012 og 2020 havde Viby en frikirke, og her skulle kirkens præst fra 2017 og frem efter sigende have haft seksuelle forhold til fire kvinder i menigheden.

Det skriver TV2 Østjylland, der har fulgt retssagen mod præsten, som blev beskyldt af de fire kvinder for blufærdighedskrænkelse.

Han var tiltalt i fire forhold, som handlede om, at han havde krænket disse kvinder ved at vise videoer og billeder - med halvnøgent og nogle gange seksuelt indhold - af kvinderne til andre medlemmer af menigheden.

Kun ét af forholdene blev frikirkepræsten dømt for, da mange af videoerne og billederne for længst er slettet og derfor ikke kunne bruges som bevismateriale. Der var dog video af den ene kvinde.

Byretten i Aarhus gav ham på baggrund af 9 vidneudsagn 14 dages betinget fængsel, ligesom han skal betale 2.500 kroner til den beviseligt blufærdighedskrænkede kvinde.

Den dømte arbejder desuden ikke længere som præst i dag.