Er en ufo en flyvende tallerken? Måske! Man ved det faktisk ikke.

"Ufo" betyder i sin enkelthed "uidentificeret flyvende objekt". Mange ufo-fænomener kan forklares ud fra ting, vi kender, såsom fly-lys, tydelige planeter, stjerneskud, balloner og meget mere.

Men ikke alle opstår under forklarlige omstændigheder, og flere af disse observationer sker i Viby og Stavtrup. Ikke på daglig eller årlig basis, men oftere end du måske tror.

Når man kigger de forskellige ufo-databaser igennem - enten Flyvevåbnets gamle ufo-arkiv, som blev offentligt tilgængeligt i 2009, eller Skandinavisk Ufo Informations (SUFOI) arkiv, hvor du selv kan indgive en observation i dag - kommer der i alt 13 observationer op fra postnummeret 8260.

Den 71-årige stjerneformidler Ole J. Knudsen, som har været leder af SUFOI's alarmcentral i Aarhus samt planetarieleder på Steno Museet, svarede følgende, da han blev spurgt, om han tror på ufoer:

- Det er ikke et spørgsmål om tro. Min hovedinteresse er at opklare og dokumentere, hvad det er, folk har set, lød det i Århus Stiftstidende i 2009.

- Der findes tusindvis af rapporter om aldeles mærkværdige ting, folk har observeret, men der er ikke noget bevis på, at Jorden har været besøgt af andre levende væsener.

Alligevel er det noget, som fascinerer os.

Så lad os kigge lidt nærmere på vores egne 13 tilfælde - to fra Stavtrup og 11 fra Viby.

Årstallene, vi nu begiver os ud i med nutidssammenligninger, runder de fede 1940'ere frem til 1953.

For hvordan så krigs- og efterkrigstidens Viby og Stavtrup ud?

Det var en tid, hvor nogle af de ældre boligområder begyndte at blive tæt bebygget og ligne, hvad vi ser i dag.

Samtidig var det en tid, hvor befolkningen fortsat voksede, så der blev behov for endnu en skole, ligesom Viby blev hjemsted for et nyt institut.

Først tager vi en tur til udstykningerne nord for Rosenvænget.

Området var stadig meget fladt, hvad angår bevoksning. Men 1930'erne og 1940'erne var også tiden for funkisvillaer med flade tage og firkantede former, der pludselig skød op midt i det hele.

Som her, hvor man fra Magnoliavej kan se Carl Jensens Vej 20 og nabolaget omkring:

Der er ikke nogen videre historie omkring huset, som ligner sig selv i dag.

Et lysere tag er kommet til, og der er lavet en tilbygning, men ellers er det ligusterhække, træer og lygtepæle, som fylder i gadebilledet i dag.

Hvis du ikke selv har været omkring Terpvej før, så gør det endelig. Den og en del af Kirkevej går ud i ét, og de lå der begge, før Odderbanen kom til.

Det er med andre ord nogle gamle veje, og på Terpvej kan det især ses på bygningerne. Der lå en række bindingsværkshuse, som det blandt andet ses på det gamle foto nedenfor, hvor postmesteren cykler ad vejen:

Da jeg var ude med kameraet, traskede jeg heldigvis ikke rundt i sne. Det eneste hvide var skyerne og det hvidkalkede hus på Terpvej 3. Den gamle tilbygning findes ikke mere.

Videre oppe ad Terpvej - idet den støder på Enghavevej - ligger der stadig i dag to bindingsværkshuse med stråtag. Nabovejene Vinkelhøj, Kløvervej og Hørvej er også specielle, fordi de ikke er asfalterede. Her går, cykler og kører beboerne på grus ad villavejene.

Vi skal tilbage over Kongevej, den vi i dag kender som Skanderborgvej, og til Gammel Kongsvangs sydlige vej Gormsgade.

De fleste af villaerne i dette område blev opført mellem 1885 og 1910, og derfor må kvarterets udseende have været ret fasttømret, hvad man også kan se her på billedet fra 1945:

Jeg er dog i tvivl om, hvorvidt jeg har fanget det nye billede det rette sted. Nogle af bygningerne til højre på Gormsgade ligner godt, men der er noget forkert ved flere af dem.

Hvis du ved, om der er et andet sted, jeg burde have stået, så skriv gerne på mihje@jfmedier.dk.

Et sted, jeg til gengæld måtte give helt op at fotografere, var området afbilledet nedenfor. Vi er i Stavtrup, hvor høsten er i gang ved Jarlsminde. Man kan lige akkurat se det, jeg formoder er gårdbygningen i baggrunden:

Skulle jeg have taget et billede fra samme position, er mit gæt, at jeg skulle have stået i Grundejerforeningen Jarlsmindevej syd for gården eller i Søskrænten nord for.

De har i dag rigeligt med boliger, og det ville være umuligt at finde den rette vinkel. Ikke desto mindre skulle du ikke snydes for det historiske billede, som fortæller, at der var marker omkring gården op til 1946, hvor billedet er bragt i Århus Stiftstidende.

Du kan læse mere om Jarlsminde her.

Århus Stiftstidende udgav i 2021 en artikel om det ægtepar, som bor i den fredede gårdbygning i dag.

Med flere og flere biler på vejene blev det vigtigt med flere tankstationer i byen, og så kom Shell-tanken til.

Den står eftersigende på selvsamme placering i dag, men ser markant anderledes ud. Dengang var tanken hvid og området nærmest fint - specielt med villaerne i baggrunden:

I dag har Shell-tanken det karakteristiske flade tag over benzinstanderne, og lidt af muren fra gammel tid står stadig. En anden vigtig detalje er, at man dengang ikke fremviste benzinpriserne.

Det var ikke kun dengang, tankstationerne skød op flere steder, og i dag er der nærmest gået inflation i antallet af tankstationer.

Jarlsminde bliver ikke den eneste gård fra Stavtrup i denne artikel, da vi også skal forbi en gård, som vi tidligere har berørt. Nemlig Bispegården.

Op i 1940'erne fortsatte Aarhus Kommune nemlig med at have feriekoloni på stedet.

For at komme ud til selve feriekolonien, skulle man tage Hammelbanen, og i 1944 og 1945 var banens lokomotiver udsat for flere sabotager.

Efter at have mindsket antallet af afgange i løbet af de to år, blev der atter skruet op for togdriften efter 2. Verdenskrig, hvor det igen blev yderst populært at besøge feriekolonien.

Bispegården står stadig velbevaret i dag, og ud over Barakken, hvor lokale kunstnere holder til, bliver gården i dag brugt til besøg fra de lokale daginstitutioner og til privat beboelse.

Beplantningen har fået selskab af flere træer og buske, så man kan ikke se gården lige så tydeligt som førhen. Det lille træhus mellem de to store bygninger har også gennemgået en renovering, både af tag, trævægge og vinduer.

I 1943 etablerede man Jydsk Teknologiske Institut på Kongsvang Allé. Til at begynde med var det ikke større end bygningerne, som man ser på billedet her fra 1949:

Efter en fusion med Danmarks Teknologiske Institut i København hedder det i dag blot Teknologisk Institut.

Her udvikler, anvender og formidler man forsknings- og teknologibaseret viden til dansk erhvervsliv, og der er stadig masser af aktivitet i området.

Blandt andet ligger Aarhus Tech i forbindelse med de gamle bygninger.

Da man i 1940'erne begyndte at bygge boliger i karréer, gav det anledning til at have butikker i stueetagen. Det var i hvert fald meget normalt i Viby.

Som her hvor el-installatør Svend Wiborg havde hjemme på den adresse, vi i dag kender som Holme Ringvej 158. Store butiksvinduer og masser af oppyntning i juletiden.

Jeg ved ikke præcis, hvornår el-forretningen stoppede med at eksistere, men ifølge Aarhus Kommunes ejendomsarkiv skulle der indrettes pizzeria i 1994 og internetcafé i 2011.

Først i 2016 blev butiksvinduerne muret op igen, og stueetagen kunne "genindrettes" som lejligheder. Det er, hvad vi ser i dag.

Nu linker jeg igen til historien om "den halve gavl" og "den tvedelte tympanon", for hvis du kan lide artikler som denne sommerserie, kan du formentlig også lide arkitektoniske mysterier. Eller... det håber jeg.

For nylig blev bygningen sat til salg, hvilket Viby-StavtrupLIV også har beskrevet.

Jeg slipper ikke FDB. Faktisk overhovedet ikke.

Vi er lidt for tidligt på den i forhold til kvindernes store indtog på arbejdsmarkedet i slutningen af 1950'erne, men på FDB-fabrikkerne i Viby arbejdede der faktisk allerede en del ved de forskellige "samlebånd".

Som her, hvor både piger og kvinder mødte ind til dagens arbejde:

Den gamle fabriksbygning, som før kunne ses til venstre på billedet, er i dag revet ned. Det ikoniske skrå betontag er altså ikke at finde i området mere.

I dag er der parkeringspladser og et lille grønt område, men der bliver også opført en ny bygning på stedet.

Tredje artikel i sommerserien betyder også tredje nye, store skole i Viby. I 1950 mente man efter sigende, at Viby-borger nummer 10.000 kom til verden, så området havde virkelig vokset sig stort - med mange børn.

I 1952 åbnede Vestergårdsskolen. Den fik navnet efter Viby Vestergård, som havde afgivet jord til skolens tilblivelse.

Den havde endda frit udsyn til Viby Idrætspark, hvor dette billede er taget fra:

I dag kan man ikke se meget af de røde bygninger, da alle de træer, som ses lige før sportspladsen på det gamle billede, har vokset sig store og omfangsrige.

Derfor er det nutidige billede måske lidt kedeligt, men selve skolen ligner meget sig selv.

Nordbyvej havde ved vejens seniorlejligheder i årtier en minigolfbane.

Da den åbnede i 1953, hvor billedet her er taget fra indvielsen, skrev Århus Stiftstidende om den. Det var Vibys Mandskors medlemmer, som under ledelse af gartner Svend Nielsen havde anlagt den.

- Der er udført et stort arbejde i sangernes fritid. De håber, at gæsterne vil skåne nyplantningerne og være med til at bevare anlægget, stod der i avisen dengang.

Billedet fra i dag har jeg formentlig også fundet den forkerte position til, da det var svært at lokalisere den præcise position for minigolfbanen.

Formentlig har den været et sted på det lille grønne område over for Vestergårdsskolen. Der står da i hvert fald stadig en flagstang i dag, og træer og grønt græs er der stadig rigeligt af.

OPDATERING: Af Viby-borger Svend Th. Jensen er jeg blevet gjort opmærksom på, at minigolfbanen slet ikke lå på Nordbyvej. Den lå på Grundtvigsvej over for Birkedalsvej, da byggeriet, du kan se i baggrunden, er Viby Andelsboligforenings afdeling på Byvangs Allé.

Vi ses i næste uge til endnu en omgang gamle fotografier sammenlignet med nye billeder.