Tvillingerne Malte og Karla går nu på selvsamme skole, som mor, morfar og oldemor også betrådte: - Det perfekte sted for os
Her i august begyndte tvillingerne Malte og Karla deres skolegang på selvsamme folkeskole, som mange fra deres familie også har fået på. Faktisk går det helt tilbage til oldemor, som gik der i 1940'erne.
Det fortæller moderen til tvillingerne, Jeanette Pingel Lauridsen, som ikke kunne se familien bo andre steder end lige præcis Viby. Tæt på vand, storby og skov - samt den nære familie, hvor næsten alle fortsat bor i området.
Viby Skoles egen skoleleder Dorte Marianne Jensen mindes ikke, at hun i sin 23 år lange folkeskolekarriere er stødt på en familie, som har gået på samme skole i fire generationer. Hun ser det som en enorm ros til skolens lærere.
Mandag ringede klokken ind på Viby Skole, og i 0.a troppede tvillingeparret Karla og Malte op til deres allerførste skoledag.
På selvsamme skole, som deres mor gik på i 90'erne og 00'erne. Som deres morfar ligeledes gik på i 1960'erne. Og som deres oldemor tilmed gik på i 1940'erne.
- De glædede sig til det meget længe. Efter tre dage havde min søn allerede fundet en ny allerbedsteven, og min datter kan stadig nærmest ikke få armene ned. Det kan vi jo heller ikke, griner mor Jeanette Pingel Lauridsen, da hun refererer til, at flere fra hendes mand Mikkel Jakobsens familie også har gået og går der i dag.
- Jeg synes, at det er utroligt sjovt og nostalgisk, at de starter med deres alt for store skolerygsække samme sted, hvor jeg mødte op i min fine lillepigekjole og egen alt for store skolerygsæk. At historien på den måde gentager sig - nu i fjerde generation.
Anden skole var også i spil
Vi har med andre ord at gøre med en sand Viby Skole-familie. Selv om det ikke var skrevet i sten, at tvillingerne skulle på lige præcis samme skole.
- De fik børnehaveplads i Børnehuset på Vilhelm Becks Vej, som vi har været glade for. Og det er jo egentlig i Rosenvangskolens distrikt, hvor de fleste af deres børnehavevenner nu er startet, forklarer Jeanette Pingel Lauridsen.
Alligevel vejede Viby Skole tungere som den folkeskole, Karla og Malte skulle sidde på skolebænken. Ikke med familiens historik som den største tyngde på vægtskålen.
- Nej, vi bor jo på Bernstorffsvej, og det vægtede ret højt hos os, at børnene kunne følges med skolekammerater i skole, hvilket de ikke ville kunne til Rosenvangskolen. Der er Viby Skole langt mere nærtliggende, fortæller moderen.
Den, der nok har advokeret mest for det familiære valg, må være førstegenerationen: Karla og Maltes oldemor.
- Hun er meget glad for sin historie, og hun har om nogen nævnt, hver gang hun har hørt noget godt om nutidens Viby Skole og spurgt, om de nu ikke også skulle begynde der, griner Jeanette Pingel Lauridsen.
- Hun har et billede fra Viby Lokalhistoriske Forenings årsskrift fra 1999, hvor hun står som ny elev foran skolens store, røde murstensbygning, og at se dem stå samme sted finder hun nok allersjovest af os alle.
Trygheden i det genkendelige
Oldemoderen (og oldefar) bor stadig på Nordbyvej ikke så langt derfra, ligesom tvillingernes morfar og mormor bor i Grøfthøj efter mange år på Reventlowsvej.
Størstedelen af Jeanette Pingel Lauridsens mands familie bor også fortsat i Viby-Stavtrup-området.
- Vi er nok bare en familie, som er utroligt glade for området. Det er tæt på vand, by og skov. Vi er sociale væsener, som har meget netværk i Viby og er aktive i de lokale foreninger, siger moderen, der selv er foreningsudvikler i Viby IF, hvor hun hoppede i sine første håndboldsko som femårig.
- Det er bare hyggeligt at kende folk, som man så kan vinke til på gaden. Når familiemedlemmer så også bliver boende her ... lad os bare sige, at vi får svært ved at finde steder, som passer os lige så perfekt.
Hun har da også allerede oplevet at blive genkendt på skolen.
- Der er vist ingen af mine lærere tilbage, men nogle af de nuværende har haft min bror for mange år siden, siger Jeanette Pingel Lauridsen og tilføjer:
- Det er trygheden i det genkendelige. Dobbelttrappen, som jeg selv tonsede rundt på i egen skoletid. Boldbanen, som føltes kolossal dengang, da man spillede rundbold, og kun de gode kunne skyde bolden over hegnet. Der er mange gode minder og historier herfra, og nu skal Karla og Malte skabe deres egne.
Den største ros, som en skole kan få
Hos Viby Skoles skoleleder Dorte Marianne Jensen gør det hende både glad og overrasket at høre, at sæt fjerde familiegenerations-elever nu går på skolen.
- Nogle lærere fortæller af og til, at deres tidligere elevers børn nu begynder i skolen. Men det er jo kun to generationer. Fire generationer fra samme skole er virkelig flot. Jeg tror ikke, at jeg har oplevet det tidligere, indrømmer hun gerne - endda efter 23 år som uddannet lærer.
For nyligt kunne skolelederen selv se sit barnebarn begynde på nøjagtig samme skole, som hun før selv gik på. Men i mellemtiden har hendes søn ikke gået på samme skole.
- Folk flytter jo rundt og starter nye liv andre steder. Selv et sted som Ikast, hvor jeg har arbejdet, og hvor der måske kunne have været større chance for det end her tæt ved Aarhus, oplevede jeg det ikke.
Til gengæld betyder det meget for hende og kollegerne på Viby Skole at høre historier som Karla og Maltes.
- Det er jo episoder som disse, der gør jobbet så givende. Vi elsker, når tidligere elever kigger ind og fortæller om, hvordan de savner deres tid her på skolen, siger Dorte Marianne Jensen.
- Eller når de fortæller, at det går dem godt i deres voksenliv. Man har som lærer og som skole været med til at hjælpe dem på vej, så de ord er den største ros, man kan få.